Dansk Hollywood-stjerne er blevet far

Skuespilleren Thue Ersted Rasmussen og hans kæreste, Katrine, er blevet forældre til en lille dreng, som skal hedde Hugo

Thue Ersted Rasmussen var på date med sin Katrine i begyndelsen af coronapandemien, og det var kærlighed ved første blik, afslørede den 36-årige skuespiller til Billed-Bladet. Nu har parret udvidet familien med en lille søn. (Arkivfoto).
Thue Ersted Rasmussen var på date med sin Katrine i begyndelsen af coronapandemien, og det var kærlighed ved første blik, afslørede den 36-årige skuespiller til Billed-Bladet. Nu har parret udvidet familien med en lille søn. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Thue Ersted Rasmussen har spillet superskurk i Hollywood-franchisen "Fast and the Furious", men nu har den 36-årige skuespiller indtaget sit livs rolle.

Han er nemlig blevet far for første gang, efter at kæresten Katrine Lynggaard har født parrets lille søn, som skal hedde Hugo Ly Rasmussen.

Det afslører den nybagte far på Instagram.

Corona-date

Thue Ersted Rasmussen var på date med sin Katrine i begyndelsen af coronapandemien, og det var kærlighed ved første blik, afslørede den 36-årige skuespiller efterfølgende til Billed-Bladet.

- Der fandt vi bare lynhurtigt ud af, at vi kunne godt sammen, fortalte Thue Ersted Rasmussen dengang til ugebladet.

Parret afslørede i slutningen af november på Instagram, at kærligheden havde båret frugt. Og nu er parrets lille purk altså kommet til verden.

Thue Ersted Rasmussen er foruden sin Hollywood-rolle kendt fra populære serier herhjemme som "Sygeplejeskolen" og "Sunday".

Powered by Labrador CMS