Dansk klub bruger en formue på tests

Ifølge klubbens sportschef kommer FCM til at bruge omkring en halv million på coronatest de næste to måneder.

Udgivet Opdateret

Det er langtfra omkostningsfrit for superligaklubberne at komme i gang efter coronapausen.

Som en del af protokollen, der skal gøre genstarten af landets bedste fodboldrække sundhedsmæssigt forsvarlig, skal spillere og de nærmeste ansatte omkring holdet testet ugentligt for coronavirus.

Det er ikke billigt.

– Vi skal ifølge reglerne teste alle vores spillere og ledere en gang om ugen, i alt omkring 40 personer. Det betyder en samlet udgift på omkring en halv million kroner i de næste to måneder, siger sportschef i FC Midtjylland Svend Graversen til TV3 Sport.

Midtjyderne, der ligger på en komfortabel førsteplads i Superligaen, møder AC Horsens 1. juni i deres første kamp efter genstarten, men skal allerede fredag i aktion mod AaB i en testkamp.

FCM har 12 point ned til FC København på andenpladsen, inden det hele skal afgøres frem mod slutningen af juli.

Powered by Labrador CMS