Danske læger modtager skræmmende brev

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at alle landets praktiserende læger og akutmodtagelser vil modtage et brev om fare for mæslingesmitte.

Udgivet Opdateret

Inden for kort tid vil der dumpe et brev ind ad brevsprækken hos samtlige af landets praktiserende læger samt hospitalernes akutmodtagelser.

Brevet er fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og dets bekymrende ordlyd går på, at de skal være ekstra opmærksomme på mæslingesmitte. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Det sker efter, at to danskere der har været på skiferie i det franske skisportssted Val Thorens er blevet smittet med mæslinger.

Det får Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut til at forvente, at der i den kommende periode kan blive påvist nye tilfælde af mæslinger, efter at danskere, der har været på vinterferie i det franske skisportsområde Val Thorens, vender hjem.

De franske myndigheder har rapporteret om et udbrud af mæslinger i Val Thorens, og to danskere er indtil videre konstateret smittet efter at have opholdt sig i området.

”Er man blevet syg med mæslinger, minder de første symptomer som regel om en forkølelse eller influenza. Fordi de fleste danskere enten har haft mæslinger eller er vaccinerede, er det ikke så tit, man ser mæslinger herhjemme, og som læge vil man derfor som regel ikke mistænke mæslinger som det første,” siger Bente Møller, overlæge og sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed i pressemeddelelsen.

Hvad er mæslinger?

Mæslinger er en af den type sygdomme, der kan variere fra et relativt mildt forløb med udslæt og feber og til dybt alvorlige tilfælde, hvor man kan få betændelse af hjernehinderne. I de mest alvorlige tilfælde er mæslinger livstruende, og Statens Serum Institut fortæller, at mæslinger er en vigtig årsag til børnedødsfald i udviklinglande.

I Europa ender op mod 25% af alle mæslingetilfælde blandt børn med hospitalsinldlæggelse, men mæslingevaccinen gør, at forekomsten af sygdommen er blevet dæmpet på verdensplan.

Mæslinger er dog ikke forsvundet helt, og blandt andet i dele af Europa er er der ikke nok, der bliver vaccineret mod mæslinger. Problemet opstår også i Danmark, hvor man ser tilfælde af mæslingeudbrud grundet for lav dækning af vaccinationer.

Verdenssundhedsorganisationen WHO – herunder Danmark – havde faktisk som mål, at mæslinger skulle elimineres fra Europaregionen senest i 2015, hvilket i Danmark burde betyde, at landet får maks 5-6 tilfælde. Det mål blev ikke nået, skriver Statens Serum Institut, men smitten blev dog afbrudt i flere lande.

I Danmark var der i 2014 27 tilfælde af mæslinger.

I Danmark var der i 2015 9 tilfælde af mæslinger.

I Danmark var der i 2016 3 tilfælde af mæslinger, alle kom til udefra.

På baggrund af de data mener man hos Statens Serum Institut, at mæslingemsitten har været afbrudt i 24 måneder. Mæslinger er en ekstremt smitsom virus, og derfor skal tilslutningen til vaccinen i Danmark være på mindst 95%, hvis landet fortsat skal nå det erklærede mål.

Kilde: Statens Serum Institut.

Har man ikke haft sygdommen, kan man blive vaccineret gratis hos egen læge – også selv om man er voksen. Det har været muligt siden 1. april 2018.

Powered by Labrador CMS