Danskers teori kan måske hjælpe mod coronavirus

I 1980’erne løste en dansk forsker gåden om mæslingers høje dødelighed i Afrika. Coronapandemien har - måske - gjort hans forskning aktuel igen.

Den første smittede i familien blev ikke særlig syg. Derimod blev de næste i søskendeflokken ofte mere alvorligt syge eller døde.

Det opdagede den danske antropolog Peter Aaby, da han overværede mæslingeepidemien i Guinea-Bissau i Vestafrika i 1979. Det skriver Videnskab.dk.

Artiklen fortsætter efter videoen

Nu mener Peter Aaby, at coronapandemien har gjort hans forskning aktuel igen. Sammen med to professorkolleger forsøger han at få myndighederne til at tage højde for sine resultater og sørge for, at personer, der er smittet med corona, bliver isoleret fra resten af husstanden.

Svært at trænge igennem

Men Peter Aaby har svært ved at trænge igennem med sit budskab – og andre forskere er også kritiske over for Aaby og professor-kollegernes corona-advarsel.

Gennem årene er Peter Aabys forskning blevet mødt med stor skepsis fra andre forskere. Særligt i begyndelsen vakte hans teorier kritik.

Men med tiden begyndte andre forskere også at omtale hans forskning som ‘vigtig’ og ‘banebrydende’.

Og da Novo Nordisk Fonden i 2000 uddelte sin hæderspris til Peter Aaby konstaterede Kristeligt Dagblad, at antropologen med sin ‘epokegørende’ forskning var lykkedes med at få fonden til at »bryde med traditionen for at uddele sin årlige pris til en person med naturvidenskabelig baggrund.«

– Da hans hypotese kom frem, var det meget kontroversielt. Men det har vist sig, at den er god nok. I hvert fald når det gælder mæslinger, siger professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet, Lone Simonsen, som er blevet en kendt stemme under coronapandemien.

Ingen dokumentation

Der er ingen dokumentation for, at sekundære smittetilfælde af ny coronavirus også kan gøre mennesker mere syge. Mønstret er heller ikke dokumenteret for andre coronavirusser såsom SARS eller MERS.

Alligevel mener Peter Aaby og hans to forskerkolleger, at der er grund til at bringe en corona-advarsel til torvs. Ud fra et forsigtighedsprincip mener forskerne ikke, at vi »kan vente på den faktiske evidens i denne sag.«

– Vi ved fra andre virus-sygdomme, at intensiv smittespredning i husstanden kan gøre sygdommen mere alvorlig. Derfor undrer det os, at sundhedsmyndighederne ikke har råbt meget højt om, at personer smittet med COVID-19 skal isoleres fra andre i husstanden siger Rudi GJ Westendorp, som er professor ved sektionen for epidemiologi på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet i tidligere artikel på Videnskab.dk.

Fra Sundhedsstyrelsen lyder rådet, at hvis du er syg, bør du kun have så lidt kontakt som muligt med personer i din husstand.

Undlad fysisk kontakt, for eksempel kys og kram, og hold så vidt muligt 1-2 meters afstand.”

Undgå så vidt muligt at sove sammen og at tilbringe længere tid i samme rum, skriver Sundhedsstyrelsen på coronasmitte.dk.

Endnu større opråb

Aaby og hans to forskerkolleger så imidlertid gerne, at der blev råbt endnu højere op om, at der måske – måske ikke – er en ekstra risiko forbundet med at blive udsat for intensiv smitte med coronavirus.

Og de tre professorer mener, at samfundet burde yde hjælp til udsatte familier i små boliger uden mulighed for isolation af de syge.

– Vi kan ikke tillade os at vente på den evidens, som flere af vores kolleger påpeger mangler. Specielt fordi omkostningerne ved at isolere syge fra resten af husstanden er ganske beskedne sammenlignet med de generelle tiltag til hindring af spredning, mener Thorkild I.A. Sørensen, professor ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet og en af de tre forskere, som står bag opråbet om den mulige risiko ved smitte i hjemmet.

Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen, som har henvist videre til Statens Serum Institut.

Mandag morgen har det endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Statens Serum Institut, skriver Videnskab.dk.

Powered by Labrador CMS