De unge er enige: Dette er hot på Tinder

Der er en ny Tinder-trend i gang

Tinder bliver anderledes i 2026
Offentliggjort

Dating blandt unge har taget en tydelig drejning. 

Nye tendenser fra Tinder viser, at det ikke længere handler om spil, mystik og halve signaler. 

I stedet efterspørger unge singler noget mere jordnært. 

Klarhed, ærlighed og fælles værdier er rykket helt op i toppen af det, der opleves som attraktivt.

Ifølge Tinders egne data går brugerne ind i det kommende år med et markant ønske om forenkling. Det skriver Input.

Mindre drama og mere mening.

Klar tale slår flirten

En af de tydeligste bevægelser kaldes blandt brugerne for clear coding. 

Det betyder, at flere skriver direkte i deres profiler, hvad de leder efter. 

Skal det være en seriøs relation, dating eller blot en flirt. 

Jo tydeligere, jo bedre.

Mange unge fremhæver, at tiltrækning opstår, når man slipper strategierne og er sig selv fra start. 

Holdninger tæller mere end udseende

En anden markant tendens er fokus på værdier. 

Unge matcher i stigende grad på grundlag af holdninger til respekt, ligestilling og empati. 

Det handler ikke om at være ens, men om at kunne stå ved det, man tror på.

Venlighed bliver fremhævet som en af de stærkeste tiltrækningsfaktorer, mens dårlig opførsel hurtigt lukker enhver samtale. 

Integritet vægter højere end perfekte billeder.

Venner spiller en rolle

Dating er ikke længere en privat soloøvelse. 

Mange bruger venner aktivt til at vurdere matches, skrive beskeder og planlægge dates. 

Tinders funktion for fælles matches bliver især brugt blandt yngre brugere og skaber mere engagement.

Mindre tempo mere ægthed

Den ideelle date er ikke længere storslået. 

Kaffe, gåture og uformelle møder er blevet populære. 

Unge søger ro, god energi og plads til at lade kemien opstå naturligt. 

Det enkle er blevet det nye attraktive på Tinder.

Powered by Labrador CMS