Denne bil var populær blandt bilkøbere i april

Markedet lider dog under coronavirus covid-19.

10. Der blev solgt 204 Mercedes-Benz C-klasse i april 2020. Foto: Scanpix/Pierre Albouy KLIK for at se resten af de 10 mest solgte biler i april 2020.
10. Der blev solgt 204 Mercedes-Benz C-klasse i april 2020. Foto: Scanpix/Pierre Albouy KLIK for at se resten af de 10 mest solgte biler i april 2020.
Udgivet Opdateret

Bilsalget lider under udbruddet af coronavirus covid-19. Det ses tydeligt i opgørelsen over indregistrerede personbiler for april 2020, hvor der blev indregistreret 37% færre end i samme måned 2019.

Danske bilimportører skriver i en pressemeddelelse, at vi skal tilbage til februar 2010 for at finde et lavere månedligt bilsalg.

”Vi ser også i april måned konsekvenserne af Covid-19 på bilsalget. Det er desværre en forventelig udvikling. Med et samlet fald på nu 28% af salget i forhold til sidste år og 37% alene i april i forhold til april 2019, har krisen sat sine aftryk på branchen og danskernes forbrug. Når det er sagt, ser vi en stigende interesse, både i butikkerne og virtuelt, så tendensen er positiv, om end på lavt niveau – de kommende par måneder bliver interessante,” siger direktør for De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen, i pressemeddelelsen.

Du kan i galleriet til denne artikel se, hvilke biler, der var danskernes foretrukne valg i april måned.

Powered by Labrador CMS