Denne mand er efterlyst af politiet for vold mod et barn

Fra politiets side vil man meget, meget gerne i kontakt med manden.

Manden har nu meldt sig selv. Foto: Politiet
Udgivet Opdateret

En 13-årig skoleelev på Gadehaveskolen i Høje Taastrup blev 19. januar udsat for et groft overfald. Overfaldet fandt sted på selve skolen, hvor to mand indfandt sig.

Den ene af de to mænd er efterfølgende blevet anholdt af politiet, og sigtet for medvirken til vold og trusler. Men den mand, der faktisk stod bag overfaldet og truslerne, ham mangler man fra politiets side at finde et navn på. Derfor er manden nu blevet efterlyst.

– Han (drengen, red.) skulle nogle uger forinden have sagt noget grimt til en pige, der går på skolen, fortæller efterforskningsleder Jacob Ulrich Krogh, Københavns Vestegns Politi, til Newsbreak.dk.

Præcist, hvad drengen skulle have sagt til pigen, der motiverede en voksen mand til at skubbe og slå til en 13-årig, det står hen i det uvisse. Men da drengen blev overfaldet, fik han det indtryk, at han “skulle have sagt noget grimt,” som Jacob Ulrich Krogh formulerer det.

Gik målrettet efter drengen

Billerne i denne artikel, og den tilhørende video viser, hvordan manden ser ud, og hvordan overfaldet fandt sted. Manden indfandt sig på skolen, gik hen til den 13-årige dreng, skubbede til ham og slog ham i ansigtet gentagne gange.

Fra politiets side har man siden da ledt efter manden, uden held.

– Derfor offentliggør vi nu billederne og håber at offentligheden kan hjælpe os med at identificere voldsmanden, siger Jacob Ulrich Krogh i en pressemeddelelse, der er blevet udsendt i forbindelse med offentliggørelsen af billederne.

Familierelateret

Til Newsbreak.dk fortæller Jacob Ulrich Krogh, at man i forbindelse med afhøringen af medgerningsmanden havde håbet, at navnet på voldsmanden ville komme frem.

– Vi er klar over, at der er en tilknytning til den familie, pigen er i, siger Jacob Ulrich Krogh. Men derfra og så til at vide, hvem manden faktisk er, det har ikke været muligt. Derfor bliver manden nu efterlyst.

Manden har følgende signalement: 

Mand, ca. 25-30 år, ca. 175 cm høj, almindelig af bygning, mellemøstlig af udseende, brun i huden, kort sort hår, sort fuldskæg, på gerningstidspunktet iført sort eller mørkeblå dunjakke, grå bukser og sorte sko.

Hvis du genkender manden, eller har du i øvrigt informationer, der vedrører sagen, bedes du kontakte Københavns Vestegns Politi.

Manden gik direkte hen til drengen. Foto: Politiet.
Manden gik direkte hen til drengen. Foto: Politiet.

I dagtimer kan du fange Niels Søndergaard fra Lokal Efterforskning Vest på 72587825. Du kan desuden få fat på Københavns Vestegns Politi i døgnets 24 timer på 43861448.

Powered by Labrador CMS