Der skal plantes nye skove for millioner

De skal reducere drivhusgasserne, være et bæredygtigt alternativ til fossile brændsler, og så skal de værne om vores dyre- og plantearter.

De danske skove har mange klimavenlige egenskaber, og derfor er Enhedslistens klima- og miljøordfører, Per Clausen (Ø), glad for, at der som led i udmøntningen af den grønne pulje på finansloven nu afsættes 13 millioner kroner til skovrejsning. Det er nemlig en effektiv metode til at nedbringe CO2-udledingen.

»Det er en måde, hvorpå vi både kan skabe mere natur, bedre miljø og også på sigt være med til at løse klimaudfordringen. Derfor synes jeg, at det er en rigtig vigtig og perspektivrig del af den aftale, vi har lavet med regeringen om at indfri ønsket om at reducere CO2-udslippet,« siger Per Clausen.

Træer bruger nemlig CO2 til at vokse, og derfor hjælper de til at mindske drivhuseffekten. Også jordbunden i en skov binder en væsentlig del af luftens CO2. Men skov vokser langsomt i de første år, og Per Clausen erkender da også, at effekten ved at etablere ny skov er »forholdsvis begrænset« i begyndelsen. Ikke desto mindre er der tale om at sikre en langsigtet klimaindsats.

»Vi har jo en meget ambitiøs målsætning frem til 2050, så derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi også sætter gang i nogle ting, der har en effekt på længere sigt. Og jeg håber, at det kan blive en beskeden begyndelse på at få langt mere af det danske landskab lagt ud som skov og naturområder,« siger Per Clausen.

Folketinget besluttede i 1989, at Danmarks skovareal skulle fordobles i løbet af en såkaldt trægeneration. Det vil sige, at skovlandskaber i løbet af 80-100 år skal dække mellem 20 og 25 procent af landarealet.

Skovrejsningen blev i begyndelsen anset for at være et redskab mod overproduktion i landbruget og mangel på træ. I dag er målsætningen med den fremtidige skovrejsning blandt andet at etablere skove, der kan tilgodese friluftslivet og skabe rekreative områder – især i nærheden af byerne.

Med bevillingen på 13 millioner kroner regner staten med at få op mod 110 hektar bynær skov. Det svarer til 154 fodboldbaner, og det er ikke videre ambitiøst, lyder anken fra Jens Holm Kanstrup, teknisk rådgiver i organisationen Verdens Skove.

»Det er altid positivt, at der er nogle, som vil gøre noget for skovene i Danmark. Det er ikke så tit, at der er politisk vilje og opbakning til at forbedre forholdene for skovene i Danmark, men for 13 millioner kroner får man ikke særlig meget skovrejsning,« siger han.

Jens Holm Kanstrup, der blandt andet arbejder med bæredygtig skovforvaltning, tvivler altså på, hvad effekten af investeringen i bynær skov vil være.

»Det er sikkert både velment og langt hen ad vejen tiltrængt, så på den måde er det selvfølgelig positivt, men man kan stille spørgsmålstegn ved, om det i virkeligheden er skovrejsning, der er mest behov for i Danmark. Man kunne også bruge pengene på andre ting såsom at udlægge eksisterende skov til urørt skov, som har meget store biodiversitets- og klimagevinster,« siger han.

Trods divergerende syn på den politiske prioritering synes ingen dog at opponere imod, at træ betragtes som verdens mest miljøvenlige råstof.