Derfor hører du udrykning i tre dage

Der skal trænes - på offentlig vej

Fra mandag til onsdag vil der være flere politibiler på vejene i det fynske. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Udgivet Opdateret

Politibetjente skal trænes i udrykningskørsel.

Det kommer blandt andet til at foregå på offentlige veje, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Fyns Politi afholder fra den 3.-5. maj køreuddannelse. Selve uddannelsen tager udgangspunkt på Køreteknisk Anlæg i Ellested og langt det meste af uddannelsen foregår på denne lukkede bane, men en mindre del af øvelsen foregår med udrykning på det offentlige vejnet.

Øvelsen i udryknings-øvelseskørsel forgår på omkring Ellested, Fjellerup, Herrested og Ørbæk for at give politiets instruktører mulighed for at vurdere reaktioner og evner til at håndtere bilerne på de vejstrækninger, der ikke er velkendte i forvejen.

“Bedre – når det virkelig gælder”

“At øve udrykningskørsel er en vigtig del af politiets køreuddannelsen. Øvelserne har til formål at sikre færdigheder, der gør politiet bedre egnede til at køre udrykningskørsel, når det virkelig gælder – og dermed nedbringe risikoen for, at der sker uheld”, skriver Fyns Politi, der også oplyser, der bliver uddannet to hold om dagen – et formiddags- og et eftermiddagshold.

Powered by Labrador CMS