Derfor skete dødsulykken på Storebælt

Flere sættevognstrailere på forulykket godstog var ikke låst ordentlig fast, fastslår Havarikommissionen i en foreløbig rapport om ulykken på Storebæltsbroen 2. januar.

De foreløbige resultater tyder på, at en kombination af den kraftige vind på dagen og en utilstrækkelig låsemekanisme var skyld i ulykken.

• Fejl fundet på godsvogn fra Storebælts-ulykke
• Pårørende mindes dræbte fra togulykken

8 personer mistede livet, og 16 blev kvæstet – heraf 4 alvorligt, da et lyntog fra DSB 2. januar blev ramt af en trailer fra et godstog fra selskabet DB Cargo.

Siden er årsagen til ulykken blevet undersøgt af blandt andet Havarikommissionen, som altså nu offentliggør sine foreløbige resultater.

Godstoget bestod ud over et lokomotiv af seks såkaldte lommevogne, som var læsset med sættevogne, altså lastbilstrailere, der enten var tomme eller indeholdt tom emballage.

En sættevogn på den forreste lommevogn rev sig løs og ramte et modkørende passagertog. Sættevognen var tom, fremgår det af Havarikommissionens rapport.

Sættevognene fastgøres til lommevognene via en såkaldt kongetap, som skal låses i en såkaldt skammel. Men på tre af vognene virkede systemet ikke tilstrækkeligt, viser Havarikommissionens undersøgelser.

Samtidig har beregninger vist, at en vindstyrke på 21,8 meter i sekundet kunne være nok til, at en sættevogn kunne rive sig løs. På broen blev der målt 21,6 meter i sekundet.

Kommissionen skriver på den baggrund i rapporten, at lokale vindforhold kan have været medvirkende til, at sættevognstraileren rev sig løs.