Det er HELT vildt: Så mange solskinstimer har vi haft i maj

Solskinstimer i maj 2018. Det er en sætning, vi har hørt meget de sidste dag. Og det er der en god grund til.

Der har flere gange været prognoser om, at maj 2018 ville blive den solrigeste maj nogensinde. I hvert fald så længe, solskinstimer er blevet målt, hvilket er siden 1920.

• Derfor har maj været så herligt varm
• Kan jeg få varmefri?

Onsdag aften klokken 19 skete det så.

– Der nåede vi så 348 solskinstimer i maj – og der er endda en dag tilbage, siger Frank Nielsen, vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut, til Newsbreak.dk, og fortsætter:

– Der kommer nok 12 timer ekstra.

360 solskinstimer i maj 2018

Det betyder altså, at det nu forventes, der vil være hele 360 solskinstimer i maj 2018.

– 360 timer på 31 døgn er helt exceptionelt. Det betyder, at vi hver dag hele måneden i gennemsnit har haft solskin i mere end 11½ time, siger oplyser Michael Scharling, klimatolog på DMIs hjemmeside.

Her kan du også læse, at den hidtil solrigeste måned var i maj 2008 med altså 347 timer.

Hvad er en solskinstime?

Det lyder jo rigtig fint med alle disse solskinstimer. Men hvordan beregner man sådan en. Det spurgte vi Frank Nielsen om.

Han fortæller, at der som sådan ikke regnes i timer, men i minutter. Når der er 60 af dem, hvor der har været sol, tæller det altså for en time.

En solskinstime måles med en strålingsmåler, der måler i watt. Forud er der beregnet, hvor meget stråling – på et givent sted og et givent tidspunkt, der skal være, for at det tæller som en solskinstime.

– Her skal den ligge på mellem 80 og 100 procent af maksimum, fortæller Frank Nielsen, og hentyder samtidig til det kort, du kan se i galleriet over artiklen – her vises, at der ikke er lige mange solskinstimer/stråling over hele landet.

(Du kan også der se femdøgnsprognosen – og den er rigtig god).

Det skal være varmt

At nå op på de 120 watt sker ikke lige med det samme. Både ved solopgang og solnedgang er strålingen ikke høj nok til, at den når op over de 80 procent.

– Hvis du står oprejst ved solopgang, vil du mærke, at solen varmer din krop før jorden, siger Frank Nielsen.

Det betyder altså, at det ikke tælles med i regnskabet.

Man samler oplysningerne fra alle stationer og ved en formel beregner man altså solskinstimerne.

Og det er en ret nøjagtig beregning – noget bedre, end den, man brugte før i tiden, hvor man målte solens stråler igennem en glaskugle.