Din nabos toiletvaner kan koste dig dyrt

Ender på vandregningen 

Offentliggjort

En ny undersøgelse fra YouGov viser, at mange danskere bruger toilettet som skraldespand.

De dårlige toiletvaner kan føre til tilstoppede rør og høje regninger.

Undersøgelsen viser, at hver femte dansker har skyllet uegnede genstande som vådservietter og vatpinde ud i toilettet.

Det skriver Idenyt.

Jimmy Borregaard fra Tårnbys kloaksystem fortæller, at han ofte finder uegnede genstande i kloakken.

- Jeg tror folk vil blive overrasket over, hvad vi finder i kloakken. Jeg har trukket alt fra lysstofrør, en bikini, trusser, gebis, sutter, reb, lygter, værktøj til legetøjsbiler op og selvfølgelig alle de forbudte klassikere som vatpinde, kondomer, bind og den slags – og det giver altså problemer hver eneste gang”, fortæller Jimmy Borregaard til Tårnbys Forsynings website.

Ender på vandregningen

Hans kollega, Peter Skydsgaard, bemærker, at disse vaner har økonomiske konsekvenser.

De øgede udgifter til rensning af kloaksystemet ender nemlig på vandregningen.

Powered by Labrador CMS