Disse køkkengenstande kan være giftige

Køkkenet kan udvikle sig til gastronomiske oplevelser eller blot hyggeligt samvær, men flere genstande i køkkenet kan være giftige.

Udgivet Opdateret

Dit køkken er en af de steder, hvor du med garanti bruger en god portion af dagen. Men der er faktisk en lang række af de ting, som du bruger i dit køkken, som rent faktisk er giftige eller farlige for dit helbred, hvis du ikke bruger dem korrekt.

Men det at kende sit udstyr og vide, hvordan man skal bruge de remedier, som man har til sin rådighed kan være svært. En ting er maskiner, potter og pander, men hvad med gangske normale ting som sølvpapir og de mange rengøringsmidler, som uden tvivl også er at finde i køkkenet.

Derfor er det vigtigt at bruge tid på at sætte sig ind i køkkenet og dets mange remedier, da dette kan betyde, at man undgår situationer, hvor ting kan ende op som giftige og farlige for både børn og voksne. Dette har The Healthy kigget nærmere på.

I galleriet øverst kan du se, hvilke køkkengenstande der kan være giftige.

Spiser du toast?

Udover skadelige stoffer i maden, kan madlavning også øge mængden af skadelige partikelstoffer i dit hjem. Et amerikansk forskningsprojekt har således vist, at en simpel dagligdagsting som at lave toast fik partikelniveauerne til at stige langt mere end forventet.

Det har Ritzau tidligere talt med Jørn Toftum fra Institut for Byggeri og Anlæg på DTU Byg om.

– Det er jo ikke sådan, at vi falder akut døde om i vores lejligheder, men det hele tæller til den samlede sum af belastning. Så man skal gøre så meget som muligt for at begrænse det ud fra et forsigtighedsprincip, siger Jørn Toftum.

– For vi ved endnu ikke, nøjagtig hvor meget forureningen i vores boliger betyder for helbredet, tilføjer han.

De mere kendte eksempler på kilder til forurening i boligen, som man også har studeret i Danmark, er sådan noget som madlavning. Det gælder særligt, når man steger noget.

– Vi har også set, at hvis man er i en bolig, hvor der bliver brugt stearinlys, bliver man udsat for partikler. De opstår ved forbrænding eller opvarmning.

For at skrue ned for mængden af forurening i luften bør man følge tommelfingerreglen om at lufte ud morgen og aften i omkring ti minutter – og i det hele taget være opmærksom på at få luftet ud, råder Jørn Toftum.

Derudover skal man tænke i at fjerne belastningen ved kilden. Det gælder eksempelvis om at bruge emhætten, når man laver mad, lufte ud efter madlavning og begrænse mængden af stearinlys.

Powered by Labrador CMS