Annonse
Dit personlige spor: Sådan fungerer DNA
DNA er menneskers personlige spor, som findes i hver celle. Det kan bruges i politisager, men også i sager om forældreskab.
Normalt er DNA noget, vi hører om i forbindelse med politisager.
Med enten spyt, hud, hår, sæd eller blod, kan der skabes en DNA-profil.
Siden 1869 har DNA været kendt, men selv om metoden er blevet udviklet meget siden, er der stadig uregelmæssigheder at finde i forbindelse med politisager.
Annonse
Derfor har det danske politi også foretaget en nylig ændring af proceduren i sager med DNA.
Bærere af den genetiske arv
DNA blev beskrevet første gang af kemikeren Johan Friedrick Miescher i 1869 som en kvælstofholdig substans i cellekernen, skriver Gyldendal.
Annonse
Dengang blev DNA dog også anset som værende proteinerne, der var bærere af den genetiske arv.
Med tiden det blevet klart, at DNA er vores personlige spor.
Ændring i politisager i Danmark
DNA kan bruges til at finde frem til en gerningsmand i en politisag, men det kan også bruges til at bedømme identiteten på en mor eller far, eller måske en afdød, hvis man ikke kender til personens ophav.
I politisager er der for nyligt foretaget en ændring i proceduren med brug af DNA-profiler i politiets referenceprofiler.
Retningslinjerne skete efter en person blev fejlagtig mistænkt i en sag, hvor hans DNA gav et match i dna-profilregistret med 10 DNA-systemer, mens det i en supplerende analyse ved 16 DNA-systemer,viste, at der ikke var grundlag for mistanken.
Derfor skal indhentede spor sammenholdes med DNA-profiler i dna-profilregistret med kun 10 DNA-systemer altid opdateres til 16 DNA-systemer.
Alle politikredse skal ligeledes sikre sig, at de gør brug af 16 DNA-systemer både for personprofiler og indhentede spor.
