DMI advarer: Nu kommer frostvejret

Man troede næsten ikke, at det kunne blive koldt igen. Men sneskraberen og støvlerne må hellere findes frem igen.

Udgivet Opdateret

Søndag er en dag, som vi har haft dem flest på det seneste. Vejret den 2. februar 2020 er nemlig endnu en af de dage, hvor det egentlig bare er lunt og lækkert.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det fortæller vagthavende meteorolog Frank Nielsen til Newsbreak.dk.

– Det bliver en dag, hvor vi får pænt med sol. Det bliver tørt de fleste steder, men det trækker byger indtil middag, lyder det fra Frank Nielsen til Newsbreak.dk, der fortsætter:

– Men ellers har det været en meget blæsende nat med hård vind til kuling. Helt op til stormende kuling nogle steder i enkelte vindstød.

Nu kommer skiftet

Men hvis man gik og troede, at vejret blot ville fortsætte oven på en lun januarvarme, så kan man nemlig godt tro om igen. Der er nemlig udsigt til, at vejret vil ændre sig markant i løbet af søndag og de kommende dage.

– Det bliver dog en dag med pænt mod sol, men der kan komme nattefrost – endda ned til et par grader, lyder det fra vejrmanden.

Her er det særligt Nordjylland og Østjylland, der skal forvente, at bilerne kan have brug for vinterdæk, samt der må skrabes frost af ruderne mandag morgen.

Og tendensen ser ud til at forsætte.

– Det bliver lidt koldere de næste par dage, hvor vi komme tættere på frysepunktet oftere, siger den vagthavende meteorolog Frank Nielsen.

Men vejret vil ifølge Frank Nielsen blot være koldt i denne uge, da der er et lavtryk, der passerer landet.

Powered by Labrador CMS