DMI advarer om risiko for skybrud og torden

Bliver varslet til virkelighed, får vi ret meget regn i slutningen af en ellers tør måned.

Udgivet Opdateret

Har man fulgt vejrudsigterne på det seneste, ved man godt, at der er regn på vej til Danmark. Faktisk har udsigten til regn nu nået et punkt, der gør, at man hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har valgt at udsende det, man hos DMI kalder et forvarsel, eller et risikovarsel, for voldsomt vejr. 

Hensigten med et sådant varsel er at advare om, at der er en overvejene risiko for, at der er voldsomt vejr på vej til Danmark. Det er altså ikke helt sikkert, at det voldsomme vejr kommer, men kommer det, er der udsigt til lokale skybrud og tordenvejr, over flere omgange.

Allerede fredag aften skal man i Syd- og Sønderjylland, trekant-området, Vestjylland, Herning og Ikast-Brande være forberedt på, at der kan komme voldsomt vejr. Lørdag aften og frem til midnat gælder varslet endnu flere steder i Danmark:

Fyn, Lolland Falster, Sydsjælland, Sydvestsjælland, Djursland, Odder, Århus NV (Kronjylland), Sydøstjylland, Silkeborg, Aarhus, Samsø, Thy og Mors, Himmerland, Storaalborg, Jammerbugt, Kalundborg, Ringsted, Skive og Viborg.

“Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg. Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed,” skriver DMI.

Newsbreak.dk følger udviklingen i vejret.

Powered by Labrador CMS