DMI varsler om voldsomt vejr: Her er der risiko for skybrud

Søndag tegner til at blive mere end almindeligt våd, ifølge Danmarks Meteorologiske Institut

DMI varsler i dag om skybrud i visse dele af landet. Klik dig videre i galleriet for at se hvor. Foto: Scanpix.
DMI varsler i dag om skybrud i visse dele af landet. Klik dig videre i galleriet for at se hvor. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har søndag eftermiddag udsendt et varsel om, at der i visse dele af landet er risiko for lokale skybrud, hvor der på en halv time kan falde mere end 15 millimeter regn.

– Det er det, vi kalder et risikovarsel, fortæller vagtchef Thyge Rasmussen til Newsbreak.dk.

Der er forskel på varsler

Thyge Rasmussen forklarer, at det, der er sendt ud, er et varsel om, at der måske kommer et skybrud. DMI går på den måde med livrem og seler i håbet om, at folk er bevidste om risikoen for et skybrud. Da vi på redaktionen tidligere i dag udsendte dagens vejrudsigt, var fortællingen egentlig den, at DMI ikke regnede med skybrud nogle steder i landet, og selvom den vejrmæssige situation egentlig ikke har ændret sig, er der altså sendt et risikovarsel ud alligevel.

– Det er ikke sikkert, at der kommer et. Det er derfor, vi ikke sender et rigtigt varsel. Historien er den samme som i morges, men der er stadig risiko for, at der kan komme er skybrud, siger Thyge Rasmussen til Newsbreak.dk.

Vejret kan blive voldsomt men ikke vildt

Thyge Rasmussen fortæller til Newsbreak.dk, at det vejr, danskerne i dag bliver udsat for, er præget af god vindaktivitet. Det betyder, at potentielt kraftige regnbyger ikke står stille over samme område af landet i alt for lang tid ad gangen. Og falder der så meget vand, at der er tale om et skybrud, er det en virkelig god ting.

– Der er god bevægelse i det i det. Det kan regne kraftigt, men det står ikke stille. Det bliver derfor ikke ligesom det, vi har oplevet i København ad flere omgange de seneste år. Der stod bygerne nærmest stille. Det var en helt anden historie end nu, siger Thyge Rasmussen.

Varslet omhandler Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, København og Nordsjælland, Sydfyn, Assens, Kerteminde, Nyborg, Odense, Nordfyn, Sønderborg og Aabenraa.

Der er risiko for kraftig regn, der kan stedvis falde mellem 25 og 35 mm på 6 timer og desuden risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter på 30 minutter.

Kraftig regn og skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.

Powered by Labrador CMS