Død efter lang sygdom

Den tidligere præsident døde på hospitalet

Udgivet Opdateret

Den tidligere pakistanske præsident Pervez Musharraf er afgået ved døden på et hospital i Dubai efter længere tids sygdom.

Han blev 79 år.

Det skriver flere pakistanske medier søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Militærkup

Musharraf sikrede sig posten som præsident efter et militærkup i 1999. Her væltede han premierminister Nawaz Sharifs daværende regering.

Han var præsident fra 2001 til 2008.

Politisk moderat

Musharraf var politisk moderat og provestlig.

Han støttede USA's "krig mod terror" efter angrebene i New York og Washington den 11. september 2001.

Dette blev stærkt kritiseret af religiøse partier i Pakistan og udløste islamistisk vold i Pakistan i en årrække.

Han var selv udsat for tre islamistiske attentater i de år, han var ved magten.

Pervez Musharraf døde på hospitalet efter lang sygdom. Her er han på et billede tilbage fra 2019.
Pervez Musharraf døde på hospitalet efter lang sygdom. Her er han på et billede tilbage fra 2019.
Powered by Labrador CMS