Drabschefens mareridt: Liget mangler

Analyse af: Bent Thuesen, kommentator, analytiker og journalist

Den 43-årige Maria From Jakobsen fra Frederikssund forlod sit hjem den 26. oktober i år, og ingen har set hende siden. En mand med relation til familien blev tre uger efter Marias forsvinden anholdt og sigtet for drabet på Maria.

Det skete på trods af, at politiet ikke har noget lig i denne sag. Netop et manglende lig i en drabssag er noget af et mareridt for enhver drabschef.

De tre uger fra Maria forsvandt til anholdelsen af manden, har politiet selvfølgelig brugt til at søge efter Maria og til at underbygge mistanken om, at der rent faktisk foreligger en forbrydelse.

En dommer har også vurderet, at der er tilstrækkelig mistanke til, at den anholdte kunne varetægtsfængsles i 14 dage. Denne fængsling er efterfølgende forlænget med yderligere 14 dage.

Klare indicier

Retsmøderne har været afholdt for lukkede døre, og politiet er sparsomme med informationer i denne sag.  Efterforskningen må dog have givet nogle klare indicier på, at Maria er død som følge af en forbrydelse.

De klare indicier må selvfølgelig også have peget på en helt konkret person, når efterforskningsafdelingen har skredet til anholdelse og rejst den alvorlige sigtelse for drab.

Efterforskernes opgave i drabssager er selvfølgelig at finde en drabsmanden, men også objektivt at belyse sagen, så retten har mulighed for en korrekt afgørelse. For at kunne dømme en person for drab, skal anklagemyndigheden – ved hjælp af de beviser, som politiet har skaffet – kunne dokumentere, at det vitterlig var drabsmandens mening, at offeret skulle dø.

Politiet udfordret

Nordsjællands Politi er udfordret i en drabssag som denne, når liget endnu ikke er fundet. Skaderne på et lig i drabssager giver nemlig vigtige informationer og kan fortælle politiet, hvilke og hvor alvorlige overgreb offeret har været udsat for i forbindelse med drabet.

Da liget af Maria From Jakobsen endnu ikke er fundet, står efterforskningsafdelingen overfor store udfordringer. Efterforskerne skal være særligt opmærksomme på at finde alle former for indicier og samtidig indsamle beviser for, hvem der kan være gerningsmand.

Dernæst skal det dokumenteres, at gerningsmanden reelt ikke ønskede, at Maria From Jakobsen skulle overleve. Det kan være svært uden netop et lig.

Det er med andre ord dødsmåden kombineret med dødsårsagen, der kan give politiet de vigtige oplysninger om, at gerningsmanden ønskede, at offeret skulle dø af kvæstelserne.

Retsmedicinere vigtige

Retsmedicinernes erklæringer er ofte afgørende i drabssager for, at anklagemyndigheden kan overbevise retten om, at den tiltalte ikke ønskede at offeret skulle overleve.

Indtil liget bliver fundet, må Nordsjællands Politi undvære dette guldrandende papir fra retsmedicinerne og udelukkende bygge deres efterforskning op omkring de indicier, de kan grave op.

Der er flere eksempler fra de senere år, hvor undersøgelsen af liget har haft betydning, da sagerne blev afgjort i retten.

Løj i ubådssagen

En stor del af den danske befolkning fulgte for nylig med i TV-serien om efterforskningen i den såkaldte ubådssag, hvor det var tydeligt, at der blev brugt virkelig mange kræfter på at finde liget af Kim Wall.

Det fremgik også tydeligt, at først da alle ligdele af Kim Wall var fundet, så anklageren muligheden for, at Peter Madsen kunne dømmes for drab. Det var også først efter fundet af Kim Wall, at anklageren kunne bevise, hvor utroværdig Peter Madsens forklaring var.

Peter Madsen havde forklaret, at Kim Wall var død, efter at hun uheldigvis fik en luge i hovedet. Da politiet ved intens eftersøgning fandt Kim Walls hoved, kunne det bevises, at hun netop ikke var død af sådanne skader i kraniet.

Liget afslørede grovheden

Vi har også fulgt sagen fra Bornholm, hvor to brødre netop er idømt 14 års fængsel for drabet på en jævnaldrende kammerat. Her var liget til stede, og den retsmedicinske undersøgelse viste en række meget alvorlige skader. Skaderne var så grove, at retsmedicineren i retten udtalte, at han aldrig havde set noget lignende.

De blev begge dømt for drab, selv om de fastholdt, at det ikke var deres mening, at deres kammerat skulle dræbes, men blot have en lærestreg.

Anklageren kunne – takket være fundene på liget – dokumentere, at brødrene havde været så grove og givet kammeraten så alvorlige skader, at det blev vurderet som regulær mishandling. De to brødre burde have indset, at deres kammerat Philip Johansen ikke kunne overleve så voldsom en behandling.

Derfor blev de dømt for drab.

Det kræver således en virkelig intens og grundig efterforskning, hvis en person skal dømmes for drab i en sag, hvor man ikke har fundet liget.

Selv hos de mest garvede og erfarne efterforskere i en drabsafdeling giver det manglende lig altid anledning til panderynker og bekymring.