Dronning Silvia fylder år
I dag kan dronning Silvia fejre sin 76-års fødselsdag.
Det er ikke kun julen, der fejres i det svenske kongehus i december.
Mandag den 23. fylder dronning Silvia nemlig 76 år.
Artiklen fortsætter under videoen
Dronning Silvia, der oprindeligt hedder Silvia Renate Sommerlath, blev født i Tyskland som datter af en brasilians mor og tysk far.
Hun har tre ældre brødre, hvoraf den ene dog er død.
Hun er uddannet tolk og taler ifølge Wikipedia – udover svensk og tysk – fransk, spansk, portugisisk, engelsk og svensk tegnsprog.
Under De Olympiske Lege i München i 1972 mødte hun den, dengang, svenske kronprins, Carl Gustaf.
De forlovede sig i marts 1976 og giftede sig i sommeren samme år.
Tre børn
Den 73-årige konge og den nu 76-årige dronning er forældre til kronprinsesse Victoria på 42 år, 40-årige prins Carl Philip og 37-årige prinsesse Madeleine.
Hun har stiftet velgørenhedsorganisationen World Childhood Foundation og blev i 1985 ridder af Elefantordenen.
Privat går hun ifølge det svenske kongehus op i blomster og havearbejde og ynder at gå i operaen og i teatret.