Dronningen i ny bog: Sådan er det uden Henrik

I en ny bog fortæller dronningen om, hvordan det har været at mangle sin tro følgesvend.

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik bliver bisat fra Christiansborg Slotskirke. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER. Foto: Scanpix
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik bliver bisat fra Christiansborg Slotskirke. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Det har uden tvivl kunne mærkes, at den muntre og joviale prins Henrik ikke længere er i blandt os. Dronningen har været selv til flere og flere begivenheder, men i en ny bog fortæller dronning Margrethe nu om sin livslange kærlighed til den franskmand, som danskerne aldrig helt blev overbeviste om.

Artiklen fortsætter under videoen.

Dronningen åbner i en ny bog op for, hvordan det har været at miste sin mand og faderen til sine to sønner, men ikke mindst om den enorme opmærksomhed, der fulgte i sporet af prinsens død.

– Da min mand døde, var det meget overvældende, hvor meget folk gik op i det. Jeg kunne godt have undt min mand at opleve lidt af den sympati, fortæller dronning Margrethe i den nye bog ’Dronning Margrethe’. Det skriver BT.

Bogen er skrevet af journalist Karin Palshøj i anledning af, at dronningen i 2020 fylder 80 år.

Markante holdninger

Prins Henrik var en mand, der flere gange fortalte, at han var utilfreds med ikke at være konge, men også at han måtte gå bagved dronningen til officielle arrangementer.

Og modsat det meste af kongehuset, så ønskede prins Henrik ikke at blive begravet ved Roskilde Domkirke, hvor der både var gjort plads til ham og dronningen. Derimod ville prinsen gerne begraves i en urne i slotshaven på Fredensborg.

I bogen fortæller dronning Margrethe om den stormende forelskelse, som de to oplevede, selvom der af og til var pudsige sider ved prinsen.

“Smertens leje”

Castrum doloris – det er latin for “smertens leje” – er en flere hundrede år gammel tradition i kongehuset, hvor den lukkede ligkiste stilles frem til offentligt skue.

Søndag lagde 8441 mennesker vejen forbi for at se prins Henriks ligkiste, men her var åbningstiden dog længere, siger Jan Blichert-Hansen.

Mandag var der åbent for offentligheden kl. 14.30 til 19, mens åbningstiden søndag var kl. 12 til 19.

Det samlede antal besøgende i hele åbningstiden – lørdag, søndag og mandag – var 19.356.

– Man vidste godt, at der kom mange, men der har været utrolig mange. Det er ganske overvældende.

– Der har været mennesker hele tiden, men stemningen i køen har været fin, selv om man skulle stå der i mere end to timer. Selv om folk kom forfrosne frem, så var de ved godt mod, siger Jan Blichert-Hansen.

Dronning Ingrid lå også på castrum doloris

Før prins Henrik var det seneste medlem af den danske kongefamilie, der havde ligget castrum doloris, dronning Ingrid i år 2000.

Her lagde cirka 28.000 danskere vejen forbi Christiansborg Slotskirke, men Christiansborg Slotskirke var her åben i længere tid for offentligheden, forklarer Jan Blichert-Hansen.

– Forskellen er her, at der er en bisættelse og andre arrangementer, og det har betydet, at der er en kortere åbningstid for prins Henrik, siger han.

Prins Henrik døde den 13. februar 2018.

Powered by Labrador CMS