Dyrenes beskyttelse advarer: Ukendt parasit dræber danske fugle

Parasitten kan have en risiko for mennesker, idet den kan resulterer i nerveskader.

Parasitten kan betyde at talrige fugle dør i fremtiden.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

Man har siden sommeren fundet otte fugle, der er døde på grund af en ny type fugleparasit, man ikke har set i Danmark før. Og over for Newsbreak.dk fortæller en biolog, at der kan være tale om en helt ny parasit. Alle fuglene er fundet i Damhussøen på Nordsjælland. Parasitten kan få stor betydning for de danske fugle, vurderer en biolog ifølge en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse.

Der er blevet indrapporteret fund af 14 døde gråænder og knopsvaner til Dyrenes Vagtcentral (på 1812), der er fundet i Damhussøen. Da så mange fugle døde tilsyneladende uden grund, blev fuglene sendt ind til Vildtsundhed, DTU Veterinærinstitut, så de kunne blive obduceret. Obduktionen har vist, at otte af fuglene er døde, fordi de var inficeret med en fugleparasit – nemlig blodikter. Det er parasitiske fladorme, og man har aldrig før dokumenteret dødsfald hos danske fugle på grund af blodikter.

En helt ny situation

Der er mange ting som biologerne stadig ikke er sikre på omkring parasitten, men den bliver nødt til at være ny for fuglene i Nordsjælland.

– Da det er så mange fugle der dør, tyder det på, at det for dem er en ny parasit. Det vil sige at den kommer udefra, altså at den er ny i Nordsjælland. Det kan betyde, at den kan blive spredt til andre søer, og at vi vil kunne se flere dødsfald, fortæller Michael Carlsen, der er biolog i Dyrenes Beskyttelse til Newsbreak.dk. Han håber dog ikke, at der er tale om en ny parasit, der er kommet til udefra.

– Vi håber derimod, at den er der normalt, men at der bare er flere i år, fordi den har haft gode forhold. Ligesom hvis der lige pludselig er en masse dræbersnegle. Men vi ved ikke hvilket scenarie, der er tale om endnu.

Selvom fuglene er blevet obduceret, er det svært at vide hvilken art af blodikte, det drejer sig om.

– Det er svært at sige, præcis hvilken art af blodikte, der er tale om. Man kan se sporene af den i fuglene, men at få den artsbestemt er svært, da der er så mange forskellige arter, fortæller Michael Carlsen.

Kan være farlig for mennesker

Og hvis vi er uheldige, er parasitten af den art, der også er farlig for os mennesker.

– For et års tid siden undersøgte man snegle for blodikter. Man fandt tre forskellige blodikter. En af de tre kan indebære en risiko, da den er forbundet med nerveskader hos mennesker. Men det er kun hvis man er immunsvækket. Den i fuglene kan være en af de tre, det kan også være en helt ny. Vi ved det ikke endnu, fortæller Michael Carlsen.

Det er heller ikke til at vide, hvor blodikten kommer fra.

– Der er forskellige blodikter i andre lande. Gråænder trækker sydpå, og kan derfor havde slæbt noget med hjem. Der findes også dødsfald i andre lande, men jeg kan ikke sige noget konkret om hvilke lande, fortæller Michael Carlsen og fortsætter:

– Situationen minder lidt om, dengang ræveskab kom til Sjælland. Rævene i Jylland havde levet med det i lang tid, men det var aldrig kommet til Sjælland før. Det fjernede næsten alle ræve på Nordsjælland, men nu er de så ved at komme tilbage. De bliver aldrig helt udryddet. Det vil være det samme med det her.

Inficerer gennem huden

Det har alvorlige følger for de fugle, der bliver smittet med fugleparasitten. Den lever i fuglens blodkar, og æggene bliver udskilt med afføringen. Herefter lever larven i en mellemvært, typisk en snegl, inden den når næste larvestadie. Den kan nu inficere nye fugle gennem huden. Inficerede fugle kan lide af leverskader, nyreskader, blodpropper og andet, der i sidste ende kan slå fuglen ihjel.

Fuglene i Damhussøen havde alle forandringer i leveren, og de fleste var også afmagrede.

– Forekomsten af parasitter blandt vilde fugle er en naturlig situation, men vi holder selvfølgelig øje med situationen og hjælper de ramte fugle, så godt vi kan, siger Carlsen.

Man kan altid ringe til Dyrenes Vagtcentral og rapportere om et dyr i nød, ved at ringe 1812.

Powered by Labrador CMS