Efter moderens død: Fandt spædbarn i fryser

En tur i fryseren bød på en ubehagelig overraskelse.

Adam Smith fandt det døde spædbarn i moderens fryser. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Det kan være svært som søn eller datter at tømme hjemmet efter, når en forælder er gået bort. For Adam Smith var dette tilfældet hos hans mor.

Moderen var død, og sønnen valgte at rydde hjemmet selv for at beholde ting, der bar stor værdi for ham. Det kan være svært at sortere i minderne. Adam Smith han huskede, hvordan hans mor forklarede, at der lå et stykke af hendes bryllupskage.

Adam Smith havde aldrig selv fået lov til at se stykket af bryllupskagen, der i mere end fire årtier havde ligget i fryseren.

Mere end kage

Da Adam Smith fra St. Louis, Missouri åbnede moderens fryser, så var det dog ikke kun kage, der lå gemt i en lille æske. Derimod var der også en lille ekstra overraskelse, som på alle måder var morbid.

Der lå nemlig liget af et spædbarn viklet ind i et lyserødt tæppe inde i en papkasse. Der har ellers været både mad og lignende i fryseren ved siden af, mens Adam Smith voksede op i hjemmet.

Barneliget havde stadig hud, hår og altid, fortæller Adam Smith til den lokale TV-station KSDK ifølge Independent. Moderen Barbera havde ellers altid været tilbageholdende med informationer om æsken, som sønnen aldrig havde fået lov at åbne.

Fortalte det aldrig

End ikke på hendes dødsleje fortalte hun om barnet, der lå i fryseren.

Barbera Smith døde i en alder af 68 efter hun havde kæmpet med lungekræft.

– Det får mig til at tænkte, at måske havde hun gjort noget ved babyen, som hun ikke ville fortælle nogen om, fordi hun var bange for at komme i problemer, siger Adam Smith.

Han har været nødt til at afgive DNA-prøver for at bekræfte identiteten på barnet.

– Hvem vil absolut beholde deres eget barn i en kasse så længe?, spørger han undrende og siger, at det efterlader mange ubesvarede spørgsmål.

Powered by Labrador CMS