Efter togulykken: Nu har politiet holdt vigtigt møde

Pårørende og passagerer på ulykkestoget fra Storebælt 2. januar havde behov for afklaring fortæller Fyns Politi. Torsdag holdt politiet et møde, hvor alle involverede kunne få svar på deres spørgsmål. Det fortæller politidirektør Arne Gram fra Fyns Politi.

– Det var et behageligt og godt møde, og der var brug for afklaring fra de pårørende. Der kom rigtigt mange spørgsmål af især teknisk karakter. Både passagerer og pårørende var glade for at møde os, der deltog i redningen, og snakke med hinanden, siger Arne Gram på et pressemøde torsdag på Hotel Nyborg Strand.

• Politi: Flere skud affyret i plaget bydel
• Kendt DR-vært i voldsom højresvingsulykke

Ifølge Fyns Politi havde i alt 91 personer meldt sig til mødet. De 54 var passagerer, mens de øvrige var ledsagere til passagererne. Deltagerne på mødet havde især spurgt ind til, hvordan redderne reagerede, da de kom frem til ulykken.

– De spurgte ind til, hvordan alle redderne samarbejdede og reagerede, og hvornår vi vidste, at det var alvorligt. Men vi kunne ikke svare på alt. Der var grænser for, hvor dybt vi kunne gå, siger Arne Gram.

Ingen kritik

– Der var ingen kritiske spørgsmål, men folk har en forestilling om, at redderne kunne være der på to sekunder, efter at vi er blevet alarmeret. Der måtte vi fortælle om de faktorer, der spiller ind og forsinker os, og det forstår de, siger han.

Ud over Fyns Politi deltog de, der har været med til redningsarbejdet herunder Havarikommissionen, DSB og Akut Medicinsk Koordination. Især DSB fik mange spørgsmål fra de fremmødte journalister.

– Det var en ulykkelig dag for DSB. Så det var rart for os at være til stede og vise vores kondolence til passagererne og de pårørende. Det er vores vigtigste opgave at sørge for en sikker rejse, og det kunne de ikke få. Derfor var det vigtigt for os at være der, udtalte Flemming Jensen, administrerende direktør for DSB, på pressemødet.

DSB fortalte videre, at det ikke har vurderet, at det skal styrke sikkerheden i vognene på baggrund af ulykken.

DB Cargo, hvis vogn rev sig løs og ramte DSB-toget på Storebælt, var ikke med til mødet, da det har ikke været med i redningsindsatsen, siger Arne Gram.

Havarikommissionen, der står for undersøgelsen af ulykken, oplyste, at det stadig ikke havde nyt.

Sådan gik det galt

DB Cargo, der var involveret i togulykken på Storebæltsbroen, har fået lov til igen at køre med sættevogne, der er læsset på lommevogne.

Det sker, efter at Trafikstyrelsen havde forbudt brugen af sættevogne, efter en af disse rev sig løs fra et godstog og dræbte otte personer i et modkørende DSB-tog.

Her kan du få et overblik over ulykken:

* Ulykken skete omkring klokken 07.35 onsdag 2. januar på lavbroen på Storebæltsforbindelsen.

* Et lyntog på vej fra Aarhus mod Københavns Lufthavn blev ramt af dele fra et modkørende godstog og foretog en hård opbremsning på broen.

* Toget havde afgang fra Aarhus klokken 05.19.

* Der var 131 passagerer og tre medarbejdere om bord.

* Otte passagerer mistede livet. De dræbte er fem kvinder og tre mænd. Ingen af de omkomne er børn.

* 16 passagerer blev kvæstet i ulykken.

* Passagertoget blev ramt af en løsreven sættevogn med Carlsberg-øl, da det passerede et modkørende godstog med lommevogne.

* En lommevogn er en særlig godsvogn, der kan transportere og holde en sættevogn på plads.

* 8. januar forbød Trafikstyrelsen brugen af sættevogne med øjeblikkelig virkning.

* Derudover blev kravene ændret til, hvilke vindhastigheder der kræver, at togtrafik over Storebæltsbroen skal sænke hastigheden eller forbydes.

11. januar fik transportvirksomheden Hector Rail AB som den første tilladelse til at genoptage brugen af sættevogne monteret på lommevogne. Trafikstyrelsen vurderede, at vognene er tilstrækkelige sikre.

14. januar fik virksomheden, hvis vogn var indblandet i ulykken, DB Cargo, lov til at køre med godstog igen. Denne gang med en anden og mere sikker vogntype.

17. januar fik DB Cargo igen lov til at køre med sættevogne monteret på lommevogne.

Fik hurtigt konsekvenser

Efter togulykken på Storebælt 2. januar blev reglerne for godstogskørsel i blæsevejr over broen skærpet. Nu viser det sig, at Banedanmark har sat grænseværdierne endnu lavere end krævet.

Samtidig gælder de ekstra lave vindgrænser for alle vindretninger – ikke kun for tværvind – som ellers var kravet, da Trafikstyrelsen 8. januar skærpede reglerne.

Det fremgår af en aktindsigt, som Ritzau har fået, i mailkorrespondance mellem styrelsen og Banedanmark. Og i Banedamark bekræfter områdechef Martin Harrow, at det forholder sig sådan.

– Vi er nødt til at køre med en større sikkerhedsmargen, indtil vi får nogle klare definitioner, fortæller han.

Det er definitionen på, hvad der skal regnes som “vindfølsomme køretøjer”, som er sagens kerne. Efter ulykken, hvor 8 blev dræbt og 16 kvæstet, fastsatte Trafikstyrelsen nemlig nye restriktioner for godstogskørsel i blæsevejr.

De nye krav lyder, at kørsel med vindfølsomme køretøjer forbydes ved vindhastigheder over stormende kuling på 20 sekundmeter, når der er tværvind. Og ved 15 sekundmeters tværvind – stiv kuling – skal hastigheden under 80 kilometer i timen.

For godstog, der ikke er vindfølsomme, gælder de samme regler som tidligere. Det vil sige et kørselsforbud, når vinden er over 25 sekundmeter, og nedsat hastighed, når vinden er over 21 sekundmeter.

Men der findes ingen definitioner på, hvad et “vindfølsomt køretøj” er, når det gælder godstog. Og Banedanmark har derfor ladet grænserne gælde for al godstransport.

Samtidig skriver Banedanmark i en mail til Trafikstyrelsen:

“Banedanmark har ikke et system for varsling af ”tværvind”. Vi har derfor indledningsvist indført grænsen for alle vindretninger. Vi arbejder på en løsning af dette.”

Det betyder altså, at alle godstog skal sætte farten ned til 80 kilometer i timen allerede ved 15 sekundmeter vind og ikke må krydse broen ved 20 sekundmeter eller derover. Uanset vindretningen.

Ifølge Martin Harrow er der ingen tidshorisont for, hvor længe det kommer til at vare.

– Jeg kan ikke sige, hvornår de definitioner vil være klar, men det er noget, vi arbejder på, lyder det fra områdechefen.