Efterlysning: Fuld festivalgæst stjal Emilys elskede bamse

2-årige Emily savner sin bamse, der blev stjålet på Smukfest. Foto: Facebook.
Udgivet Opdateret

2-årige Emily fik ødelagt sin Smukfest-oplevelse, da en ukendt mand stjal hendes elskede bamse.

Tyveriet skete torsdag aften uden for festivalpladsen, da Emily sammen med sine forældre var forbi Smukshoppen i Sherwood-området (området lige udenfor selve festivalpladsen).

En beruset festivalgæst stjal bamsen. Han mente i følge Emilys mor, Katrine Anbo Scamuzzi, at bamsen skulle gives til den berusede mands kæreste, skriver mx.dk.

– Bamsen betyder alt for Emily. Hun har den med sig overalt. Den er hendes livline, når hun bliver ked af det, er bange, skal sove eller er i nye omgiveliser. Vi håber den dukker op, for den er komplet uerstattelig, siger Katrine Anbo Scamuzzi til avisen.

Ved 18-tiden var der nyt i sagen:

Denne piges lillesøster (billedet øverst i artiklen) fik bamsen foræret af nogle mennesker foran Tv scenen lørdag aften. Hun er lykkelig uvidende om, at bamsen tilhører en anden, skriver Katrine Anbo Scamuzzi på Facebook.

Efterlysningen af bamsen er delt over 500 gange. Hvis du finder bamsen, kan du kontakte Katrine Anbo Scamuzzi via Facebook.

 

Powered by Labrador CMS