Ejer dit barn dette legetøj? Så smid det væk med det samme

Bland selv-slim er en populær dille, men det viser sig, at det giftige stof boraks har en værdi i slimet, der er 100 gange højere end tilladt.

Slim til børn har vist sig at indeholde 100 gange mere boraks end lovligt.
Udgivet Opdateret

Er dit barn helt vild med slim-legetøj, så er der god grund til at fjerne legetøjet og gå direkte til skraldespanden.

En ny undersøgelse foretaget af DR’s forbrugerprogram Kontant viser, at flere slim-legetøjsprodukter overskrider grænseværdien for stoffet boraks.

Det er særligt produktet Fluffy Slime, som er særligt fyldt med boraks. Det er anbefalet i legetøjs slim, at der maks må være 1200mg per kilo slim, men hos Fluffy Slime er den værdi på 106.000 mg per kilo slim. Derfor sendte Kontant slimet til endnu en test, der viste, at indholdet var 120.000mg per kilo – altså er der 100 gange mere boraks i slimen end det var tilladt.

Slim-leg med alvorlige konsekvenser

Selvom en uskyldig leg med slim kan syntes harmløs, så er det langt fra tilfældet. I store mængder kan boraks være giftig – og nedsætte fertiliteten hos et menneske. Altså kan de snaskede klumper slim have indvirkning på børns evne til at få børn i fremtiden.

– Almindeligvis vil man anse boraks i ren form som værende fuldstændig malplaceret i et produkt til børn. Det er et kemikalie, der i visse former kun må sælges til erhvervsdrivende og ikke forbrugere, siger ekspert i legetøjssikkerhed ved Forbrugerlaboratoriet, Torben Foged til DR.

Undersøgelsen blev foretaget på fire produkter i alt – herunder viste undersøgelsen også, at en sutteflaske med slim overskred grænseværdien.

Powered by Labrador CMS