Elon Musk sender julegodter

En raket fra Space X har forsyninger med astronauterne på den internationale rumstation

Udgivet Opdateret

Torsdag aften amerikansk tid har SpaceX opsendt en raket fra Florida med flere ton fragt til Den Internationale Rumstation (ISS), hvor den danske astronaut Andreas Mogensen i øjeblikket befinder sig.

Det skriver dpa.

Frisk mad

Der kommer nu forsyninger til rumstationen fra selskabet, som også skabte Tesla.

ANDREAS MOGENSEN

Andreas Enevold Mogensen (født 2. november 1976[1]) er en dansk astronaut.

Han blev den 20. maj 2009 sammen med fem andre kandidater præsenteret i ESA's hovedkvarter i Paris, som en del af det europæiske astronautkorps.

Der var 8.413 ansøgere til astronautkorpset.

Den 2. september 2015 blev han den første dansker i rummet, da han få minutter efter opsendelsen kl. 6:37 dansk tid fra Bajkonur-kosmodromen i Kasakhstan nåede op på en flyvehøjde over 100 km.

Raketten blev sendt afsted fra Kennedy Space Center klokken 20.28 lokal tid.

Andreas Mogensen er på ISS sammen med kolleger fra USA, Japan og Rusland.

Og nu er der altså frisk mad på vej til dem. Der er tale om appelsiner, æbler, cherrytomater, gulerødder og specialoste.

Julegodter

- Og fordi vi er i julesæsonen har vi også nogle julegodter til besætningen såsom chokolade, pumpkin spice cappuccino, riskager, kylling, and, vagtel, fisk og skaldyr, tranebærsauce og mochi, sagde Dana Weigel, der er Nasa's viceprogramchef for ISS, på et pressemøde onsdag.

- Vi har også nogle pizza-kit, som er en stor favorit hos vores besætning, noget hummus, salsa og oliven.

Powered by Labrador CMS