En bunke stole fundet: Dumpet på p-plads

143 designerstole blev natten til torsdag stjålet fra Thorsager Kirke. En del af dem er fredag blevet fundet på en p-plads.

Udgivet Opdateret

Natten til torsdag blev 143 Kaare Klint-stole af modellen Kirkestolen stjålet fra Thorsager Kirke.

Tilfældigvis har en hundelufter fundet en bunke af dem, der var dumpet på en parkeringsplads. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Artiklen fortsætter efter videoen

Men der mangler stadig en del stole.

Flere stole fundet

En hundelufter opdagede en besynderlig bunke på sin gåtur fredag.

På en parkeringplads på Storskovvej ved Ormslev var flere stole blevet dumpet.

Stolene stammer fra Thorsager Kirke, hvor de natten til torsdag blev stjålet.

Politiet hører gerne fra vidner, der har gjort opdagelser omkring parkeringspladsen, der kan have forbindelse til sagen.

Der mangler stadig en del

Thorsager Kirke er naturligvis meget interesseret i at få stolene igen.

Med det nye fund, ser det ud som om, at nogle af stolene i hvert fald er på vej retur til kirken.

Men der er dog stadig en stor mængde, der er forsvundet.

Newsbreak.dk har forsøgt at få det endelige antal stole, der er blevet fundet, oplyst, men det har ikke været muligt at få kontakt til Østjyllands Politi.

Ifølge Ritzau er en fjerdedel af stolene blevet fundet. Dermed mangler flere end 100 stole stadig.

Her du set Kirkestolen?

De resterende stole er fortsat efterlyst.

Stolene er af eg. De er lakeret brune med transparent lak, og så har stolene lyse sæder i flettet papirgarn.

Østjyllands Politi opfordrer private og professionelle forhandlere til at holde et vågent øje med tilbud om netop denne type Kaare Klint-stole.

Stolene betyder meget

Det var Kirkegårdsleder Bjarne Nielsen, der torsdag opdagede, at de 143 stole var blevet stjålet fra Thorsager Kirke.

– Jeg synes, at det er mærkeligt, at gitterlågen er åben. Da jeg går op i kirken, kan jeg se, at døren er brudt op. Jeg kommer ind til et tomt rum. Der er kun lidt stole tilbage., sagde han torsdag til Newsbreak.dk.

Ikke nok med at de stjålne stole besværliggøre at afholde gudstjeneste søndag, så betyder stolene en hel del for kirken.

– De er lidt af et klenodie. Vi har haft dem siden 1950’erne, fortalte Kirkegårdslederen.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på 114.

Powered by Labrador CMS