En mand død – han blev ramt af tog

En person er ramt af tog ved Ringsted Station. Foto: Wikimedia Commons
Udgivet Opdateret

Fredag eftermiddag er en person blevet ramt af et kørende tog ved Ringsted Station. Ingen tog mellem Roskilde og Odense kører.

DSB oplyser til Ekstra Bladet, at en person er blevet ramt af et tog ved stationen i Ringsted, og det betyder, at togdriften er standset. Vedkommende er død.

– Der kører ikke tog mellem Roskilde og Odense, siger pressevagten ved DSB til Ekstra Bladet.

Det er endnu uvist, hvad der er sket med personen, som toget ramte. Politiet modtog anmeldelsen lidt i 16 fredag eftermiddag.

– Vi har endnu ikke overblik, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Redningsmandskab er kaldt til ulykkesstedet.

Politiet kan lidt senere opklare, at det er en mand, der er ramt af toget.

– Vi ved ikke, om det er selvmord eller en ulykke. Det skal vi til at efterforske, siger vagtchefen til Ekstra Bladet og oplyser, at spor 1 og 2 er spærret.

Powered by Labrador CMS