Er du klar? Nu starter vinteren

Det kan bliver rigtigt koldt i nat.

Udgivet Opdateret

Det, eller rettere dagen, starter egentlig meget godt.

– Det bliver en flot dag for alle med solskin, siger Klaus Larsen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Det solskin kan dog blive afbrudt af lidt skyer og lidt smådryp – især i Jylland og Nordsjælland.

På trods af solens stråler holder det alligevel ikke ret varmt. Det er på grund af en kølig vind fra nord.

– Der bliver 10-13 grader og den nordlige vind bliver let til frisk – måske helt op til hård, siger Klaus Larsen.

Og så…

Natten til mandag begynder det dog at blive koldt. Og ikke bare koldt, men rigtig koldt.

– Temperaturerne kommer til at ligge på mellem tre og seks-otte grader. Men der, hvor der traditionelt er koldest, bliver det koldere, siger Klaus Larsen.

Det betyder, at i den centrale del af Jylland og måske i Nordjylland forventer DMI, at termometret ryger i bund.

– Det er der, man som regel får den første frost, da der ikke kommer varme fra vandet ved kysterne, siger Klaus Larsen, der også fortæller, at den kan falde i nat.

– Vi kommer i hvert fald tæt på frysepunktet, så man skal være opmærksom, siger han.

Sidst på natten kommer der flere skyer – startende i Nordjylland.

– Og mandag bliver igen en flot solskinsdag, men en af de køligere; mellem 13 og 14 grader, siger Klaus Larsen.

Powered by Labrador CMS