EU skærper sikkerheden efter antiterroraktion

De Belgiske special-tropper blokerer en vej ved anti-terroraktion. Foto: Stringer/Scanpix
Udgivet Opdateret

Sikkerheden skærpes omkring EU-Kommissionen i Bruxelles. Der er dog ikke konkrete trusler mod kommissionen.

EU-Kommissionen skærper sikkerheden ved sit hovedkontor i Bruxelles efter terrorsag i Belgien, siger en talskvinde ifølge AFP.

Det sker, efter at belgisk politi har slået til mod formodede islamistiske terrorister, der angiveligt havde planer om at dræbe belgiske politifolk.

– Kommissionen har besluttet at øge sit beredskab, siger talskvinden Mina Andreeva.

– Det er simpelthen en sikkerhedsforanstaltning. Vi har ikke nogen indikationer om en specifik trussel mod kommissionen, tilføjer hun.

/ritzau/AFP

Powered by Labrador CMS