Færre melder sig ud af folkekirken

Sidste årti begyndte skidt for folkekirken. Først satte indførelsen af et vielsesritual for homoseksuelle gang i en heftig offentlig debat, der var med til at få 21.000 danskere til at melde sig ud af folkekirken i 2012. I 2016 blev situationen endnu mere alvorlig.

En kampagne fra Ateistisk Selskab gjorde det lettere at melde sig ud, og det resulterede i, at ikke mindre end 24.700 gjorde brug af den mulighed.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Anderledes positivt så det ud i årtiets sidste regnskabsår for udmeldelser af folkekirken. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at kun 9485 personer aktivt meldte sig ud i 2019 – det laveste antal siden 2007.

Det overrasker ikke professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Anders Klostergaard Petersen.

Han mener, at de store udmeldelsestal i midten af sidste årti har skabt et forvrænget billede af tilslutningen til folkekirken.

– På grund af historierne om mange udmeldelser har der været en udbredt opfattelse af, at det er gået ad hekkenfeldt til i folkekirken. I virkeligheden er det imidlertid det modsatte, der er tilfældet. Ethvert politisk parti og enhver institution drømmer om at have samme tilslutning som folkekirken, hvis medlemsprocent har været stort set stabil, hvis man korrigerer for indvandring, siger han og tilføjer, at nye kampagner formentlig ikke vil rykke ved denne tilslutning:

– Man kan sikkert pirke til nogen og få tallet til at stige igen et enkelt år. Men hvis man ser på tallene over 15 år, har ateisternes kampagne ikke betydet noget som helst. Den fik tallet til at stige med 10.000-15.000, men det er jo intet ud af en befolkning på 5-6 millioner.

Udmeldelser toppede i 2016

Antallet af udmeldelser toppede i 2016 efter kampagnen fra Ateistisk Selskab.

De følgende år er tallet faldet hvert år og er nu nede på det normale niveau, som man kan forvente, mener lektor i teologi Lars Sandbeck fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

• Historiske gravsteder plyndret og skændet
• Landesorg: For to år siden døde Prins Henrik

Han har i mange år interesseret sig for og debatteret med ateister.

– Ateisterne har kortvarigt haft succes med kampagnen, men problemet for dem er, at danskerne generelt er utroligt glade for folkekirken. Den tilfredsstiller deres behov og giver dem tryghed på linje med hospitalet – det er dejligt at vide, at kirken er der, når man har brug for den. Når de har været i forbindelse med kirken, har mange mennesker en fornemmelse af, at der blev taget godt hånd om dem, og at alt foregik smukt og værdigt, siger Lars Sandbeck, som i øvrigt mener, at ateisterne har svært ved at appellere til andre grupper end yngre mænd.

– De fleste danskere ser folkekirken som enten en positiv eller harmløs institution, og de er i virkeligheden for ligeglade med religion til, at der for alvor kan mobiliseres modstand mod folkekirken. Derfor ser vi formentlig ikke nogen stigning i udmeldelser, før der igen kommer en stor offentlig debat om præster, der ikke tror på Gud eller det evige liv, siger han.