Fagforening: Norwegian datterselskaber ikke lovlige

Foto: Norwegian.
Udgivet Opdateret

Når Bjørn Kjos vælger at splitte Norwegian op i tre datterselskaber, kan det ikke lade sig gøre, mener Parat.

Norwegians topchef, Bjørn Kjos, kan ikke opsplitte pilotselskabet, som han gør, mens piloterne er i strejke, mener fagforeningen Parat, der repræsenterer der strejkende Norwegian-piloter.

– Vi mener, Bjørn Kjos ikke kan gøre det, han nu har gjort.

– Som arbejdsgiver har han ingen myndighed til at bestemme over arbejdstagerne, mens de er i strejke. De er jo midlertidig løst fra deres arbejdsforhold, siger Parat-leder Hans-Erik Skjæggerud ifølge NTB.

Ifølge flyselskabet er etableringen af de nye selskaber Pilot Services Norway, Pilot Services Denmark og Pilot Services Sweden et forsøg på at give piloterne i hvert enkelt land muligheden for selv at påvirke deres fremtid.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS