Farlig bakterie i svømmehal

Svømmehallen lukker

Offentliggjort Sidst opdateret

Den farlige bakterie legionella er fundet i brusehoveder i Nykøbing Sjælland Svømmehal, der derfor lukker øjeblikkeligt og mindst en måned frem.

Det oplyser Odsherred Kommune på sin hjemmeside ifølge TV2 Øst.Svømmehallen kan åbne, når alle vandprøver er fri for legionella, skriver kommunen. Bakterien er ikke fundet i bassinerne.

Den farlige legionellabakterie er fundet i brusehovederne.
Den farlige legionellabakterie er fundet i brusehovederne.

Der blev foretaget analyser af vandet, efter at en gæst i svømmehallen blev syg på grund af bakterien.

Svømmehallen kan åbne, når alle vandprøver er fri for legionella. Det forventer kommunen vil tage mindst en måned.

Bakterien er ikke fundet i bassinerne.

Lavere temperatur

Siden oktober har svømmehallen haft en lavere badevandstemperatur end tidligere, og legionellabakterier trives ifølge Statens Serum Institut (SSI) bedst i lunkent og stillestående vand.

Men da bakterierne ikke er fundet i bassinerne, har temperatursænkningen intet med udviklingen af bakterier at gøre, konstaterer kommunen.

Det er endnu uvist, hvad der er kilden til bakterierne i svømmehallen.

Legionærsyge/Legionella

  • Legionærsygdom er en lungebetændelse, der forårsages af bakterien Legionella pneumophila og i sjældne tilfælde af andre legionellaarter.
  • Legionella er bakterier, der naturligt hører til i våde og fugtige miljøer. De trives godt ved relativt høje temperaturer fra 30 til 45 °C, og gror derfor i de fleste vandinstallationer, hvor disse temperaturforhold forefindes.
  • Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand, der er forurenet med Legionella. Da mange forskellige vandanlæg kan sprede forstøvet vand, er der flere mulige smittekilder, men brusebadning antages at være den hyppigste smittevej herhjemme.
  • De første symptomer er typisk høj feber, hovedpine og muskelsmerter, ganske som ved en influenza. I nogle tilfælde ses der opkastning og/eller diarré tidligt i sygdomsforløbet. I løbet af kort tid indtræder tør hoste ofte ledsaget af brystsmerter. Sygdommen udvikler sig videre til lungebetændelse med åndedrætsbesvær og ofte med symptomer fra andre organer som centralnervesystemet (konfusion), lever og nyre. Sygdommen er ofte meget alvorlig, og langt de fleste patienter, der diagnosticeres, bliver indlagt på sygehus.
  • Omkring 30 % af de danske tilfælde smittes under udlandsrejse, typisk i sommer- og efterårsperioden under rejse til det sydlige Europa eller andre feriedestinationer. Smittekilderne er her oftest brugsvandet eller spabade på hotellerne.
  • Sygdommen rammer især ældre og svækkede personer. Mænd har større risiko for at blive ramt end kvinder.
  • Mellem 10 og 15 procent af de smittede dør af sygdommen.

Kilde: Statens Serum Institut

Newsbreak.dks's netlæge har skrevet her om bakterien

Powered by Labrador CMS