Fede maskiner til politiet

En motorcykel er ikke bare en motorcykel. Nu har politiet tilføjet en speciel en af slagsen.

Udgivet Opdateret

Politiets motorcykler. Noget, de fleste drenge vist har kigget langt efter. Nu er en ny slags kommet i folden. Eller rettere: Garagen.

Og det er den af en speciel grund.

Du kan se den – og andre af politiets køretøjer – i galleriet over artiklen – også selv om du ikke er af hankøn – der er mange fede billeder.

Nye cykler

Hvis du har set politiet køre rundt i København på andre motorcykler, end du er vant til, så er det fordi, du har set vores nye off-road-motorcykler. Vi har købt de nye motorcykler i forbindelse med bandekonflikten i København, fordi de er velegnede til at køre i forskelligt terræn, for eksempel grus, græs, fortove og trapper, og forbi smalle passager, porte, døre og cykelbomme.

Det skriver politiet på sin Facebook-side.

“Med de nye off-road-motorcykler kan vi patruljere i de områder og terræn, hvor bandekonflikten finder sted og mod de køretøjer, der anvendes af gerningsmændene”, skriver politiet videre. 

Indsat i to uger

Politiet oplyser, at de nye motorcykler har været indsat i et par uger – og har virket efter hensigten.

“Vi kan allerede konstatere, at det har haft en præventiv virkning efter flere gode sager, hvor vi har stoppet brugsstjålne knallerter og scootere på vores nye motorcykler,” står der på siden.

Herunder kan du læse om færdselsbetjenten Kim, der fortæller mere om politiets Yamaha-motorcykel.

De nye motorcykler erstatter ikke de andre, politiet har, men er en tilføjelse til politiets flåde.

Politifolkene, der kører på dem, er fra Københavns Politis Færdselsafdeling, som har fået en kort omskoling, samt praktiske øvelser på løst underlag, oplyser politiet.

Store krav til andre cykler

I maj skrev siden Magacin om kravene til politiets – dengang – nyindkøb af motorcykler.

Udstyr - politiets motorcykler

  • Udstyr til beredskabsmæssige opgaver
  • Førstehjælpsudstyr
  • Plader til ballistiske plader
  • Saneringsudstyr
  • Afspærringsstrimmel
  • Regntøj
  • Ekstra varmt tøj
  • Alkometer/udstyr til blodprøvetagning
  • Madpakke og vand
  • Lygter og orange kegler
  • Tablet, PC mv.
  • Multitool, evt. værktøj til fx adskillelse af knallert
  • Blok og penne
  • Mulighed for at spænde en rejsetaske eller laserkuffert bagpå
  • Trip-Track
  • SINE radio
  • Flådestyring m. GPS
  • Ballistisk udstyr som fx hjelm
  • Mobiltlf. Zenitel udstyr
  • Horn og blink
  • FM radio eller tilsvarende

Kilde: Magacin

Her står der blandt andet, at etatens tohjulede skal have en acceleration 0 – 100 km/t på maksimalt fire sekunder, skal kan nå op på 200 km/t timen på under 800 og kører mindst 220 km/t.

 

Powered by Labrador CMS