Fem kvinder forulempet: 16-årig anholdt

Der er grundlovsforhør onsdag eftermiddag

Den unge mand er sigtet for fem lovovertrædelser. Genrefoto: Elo Christoffersen.
Udgivet Opdateret

En 16-årig dreng bliver ved Retten i Kolding onsdag fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for et voldtægtsforsøg og fire blufærdighedskrænkelser med fem forskellige kvinder.

Samtlige forhold blev begået den 27. april, på en sti og i og omkring en dagligvarebutik i Erritsø ved Fredericia. Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Grundlovsforhøret starter efter planen klokken 13.00, og anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

Powered by Labrador CMS