Fem vilde konspirationsteorier

Træk sølvpapirshatten godt ned om ørerne. Her kommer fem konspirationsteorier, som du måske ikke kender

Udgivet Opdateret

Mennesker søger svar. Og det er alment kendt, at vi forsøger at skabe dem i et rod af oplysninger, hvis vi ikke lige kan få øje på svaret med det samme. Her er er fem konspirationsteorier, som har været vedvarende og diskuteret bredt.

MH370

Den 8. marts 2015 forsvandt passagerflyet Malaysia Airlines Flight 370 pludseligt fra radaren, mens den fløj over det Indiske Ocean på vej fra Kuala Lumpur til Beijing.

Der var ingen vragrester at finde, og et stort mysterium blev grobund for mange teorier.

Der er flere teorier om, hvorfor Malaysia Airlines Flight 370 forsvandt. Hackere der styrtede flyet ned er blot en. Foto: LAI SENG SIN/Ritzau Scanpix
Der er flere teorier om, hvorfor Malaysia Airlines Flight 370 forsvandt. Hackere der styrtede flyet ned er blot en. Foto: LAI SENG SIN/Ritzau Scanpix

En er, at hackere havde taget kontrol over flyet og styrtet det i havet, andre mener, at det var piloterne selv, der valgte at angribe en nærliggende amerikansk militærbase.

Ifølge konspirationsteorien skulle dette have resulteret i, at amerikanerne skød passagerflyet ned og derefter fiskede alle vragdelene op og slettede satellitdata, som skulle røbe, hvad der var sket.

Der er dog fundet enkelte bekræftede vragdele siden juli 2015.

Flyet er aldrig blevet fundet og årsagen bag flyets forsvinden er heller ikke fundet.

Kennedymordet

Der er skrevet utallige bøger om mordet på den daværende præsident John F. Kennedy.

Størstedelen af bøgerne er dog konspirationsteorier, om hvordan drabet ikke er foregået i trit med den officielle sandhed.

Der findes stort set lige så mange teorier om drabet, som der findes folk, der tror en konspiration ligger bag.

En af de mere vedholdende er dog, at efterforskningsagenturet CIA skulle stå bag drabet på præsidenten.

Der er flere hundrede måske tusinde konspirationsteorier om John F. Kennedy. Blandt andet at CIA stod bag mordet på ham. Foto: Robert Knudsen.
Der er flere hundrede måske tusinde konspirationsteorier om John F. Kennedy. Blandt andet at CIA stod bag mordet på ham. Foto: Robert Knudsen.

Nogle påstår, at Lee Harvey Oswald var agent, andre mener, at han blot var en syndebuk, som intet havde med sagen at gøre.

Andre går så langt som at påstå, at Lee Harvey Oswald var blevet hypnotiseret og hjernevasket at CIAs MKUltra-projekt og derfor skød præsidenten.

Det er tidligere blevet bekræftet at CIA hjernevaskede folk gennem MKUltra projektet, men det er aldrig blevet påvist, at det havde noget med Kennedymordet at gøre.

Den royale Jack the Ripper

Siden 1888 har identiteten bag en af de mest bestialske og sagnomspundne seriemordere været omtalt.

Det har ledt til adskillige teorier om, hvem personen bag dæknavnet kunne være.

I sin aktive periode dræbte Jack the Ripper mindst fem prostituerede i London, som fik maven skåret op og halsen skåret over.

Flere mener, at det var dronning Victorias barnebarn, der var Jack the Ripper. Foto: The Illustrated London News.
Flere mener, at det var dronning Victorias barnebarn, der var Jack the Ripper. Foto: The Illustrated London News.

En af de mistænkte blandt konspirationsteoretikerne er, at dronning Victorias barnebarn prins Albert Victor var den brutale gerningsmand.

En undersøgelse fra 2014 viser dog, at det nok er mere sandsynligt, at en anden mistænkt i sagen kunne stå bag drabene.

Gennem undersøgelser af fund på gerningsstederne var det lykkedes forskere at finde DNA spor, som peger på at en af de mistænkte – den polske barber, Aaron Kosminski, havde været på stedet ved alle drabene.

Pizzagate

Hvad har stormløbet på den amerikanske kongres at gøre med ostepizza?

Det hele startede, da Hillary Clintons kampagne e-mailkonto blev hacket i 2016.

Ved en gennemgang blev det opdaget, at flere beskeder lod til at være i kodesprog.

Særligt Cheese Pizza blev brugt. Konspirationsteoretikere forslog derfor, at det var en kode for børneporno.

Pizzagate: Teoretikere mistænker Hillary Clinton for at være pædofil. Foto: REUTERS/Stephanie Keith.
Pizzagate: Teoretikere mistænker Hillary Clinton for at være pædofil. Foto: REUTERS/Stephanie Keith.

Forkortelsen for Cheese Pizza – CP – er også forkortelsen for child pornography.

Derfor er der også flere fra grupperingen QAnon, altså gruppen der stormede kongressen, som tror at Hillary Clinton, Barack Obama og flere Hollywood-ikoner er pædofile.

Faktisk gik det så dramatisk for sig, at en 28-årig mand i december 2016 angreb pizzariaet Comet Ping Pong i Washington DC med en riffel, og krævede at komme ned i kælderen, hvor han var overbevist om, at børn blev holdt fanget af en pædofiliring.

Der var dog særligt et problem i planen. Pizzariet har ingen kælder. Ingen af beskyldningerne er nogensinde blevet bevist.

Coronavirus

I skrivende stund er der stadig stor usikkerhed om, hvad der er årsagen til udbruddet af Sars-CoV-2 i 2019.

Og imens nogle så Netflix eller lærte at spille guitar under den store nedlukning, fik konspirationsteoretikerne hurtigt samlet en masse ideer, om hvorfra virusset startede og hvorfor.

Der var særligt opmærksomhed på Wuhans Virologiske Institut, hvis opgave er at indsamle coronavira fra hele Kina, analysere dem, og derfra undgå ny SARS-pandemi.

Altså lignende den vi står i nu.

Coronavirus: Menneskeskabt? Sluppet ud af et laboratorie eller ikke eksisterende? Alle teorier der bliver spredt og diskuteret på nettet. Foto: REUTERS/Thomas Peter
Coronavirus: Menneskeskabt? Sluppet ud af et laboratorie eller ikke eksisterende? Alle teorier der bliver spredt og diskuteret på nettet. Foto: REUTERS/Thomas Peter

Flere har fundet det påfaldende, at udbruddet er sket i samme by som huser instituttet og peger på at der må være sket et udslip.

Det kinesiske styre og instituttet selv afviser dog, at de nogensinde har haft en prøve med Sars-Cov-2.

Andre mener, at virusset er menneskeskabt og sluppet fri, så magteliten kan tage kontrol over verden. Igen noget, der aldrig har været bevist.

Og så er der selvfølgelig også dem, der slet ikke tror på at virusset eksisterer. Dette har eksperter gentagne gange afvist.

Powered by Labrador CMS