Film og bøger slår intimitet i hotelsengen

Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Når danskerne tager på ferie, prioriterer vi film og bøger frem for romantik.

Når vi tager på ferie, flygter vi gerne fra en travl hverdag med vores bedre halvdel. Men at tage på hotelophold er tilsyneladende ikke ensbetydende med, at intimitet med partneren står øverst på ”to-do”-listen.

Således svarer knap 6 ud af 10 (59 pct.) danskere, at de gerne bruger tiden i hotelsengen med fjernsyn eller film, mens 58 pct. af os foretrækker en god bog. Film og bøger slår altså romantik i sengen, som halvdelen (55 pct.) foretrækker at bruge tiden på.

Flere mænd end kvinder satser på intimitet

Ikke overraskende er der forskel på mænd og kvinder, når der skal prioriteres aktiviteter i hotelsengen. Intimitet er nemlig nr. et blandt de danske mænd, hvor 6 ud af 10 (59 pct.) svarer, at de foretrækker at være intime i sengen, mens 58 pct. foretrækker en film og knap halvdelen (49 pct.) tyer til litteraturen i sengen.

Mens kvalitetstid med partneren prioriteres højest blandt de danske mænd, kommer det lidt længere nede på listen blandt de danske kvinder (51 pct.), som foretrækker at læse (68 pct.) eller se en film (61 pct.) i sengen.

Powered by Labrador CMS