Find rundt i pillejunglen: Sådan vælger du den rigtige smertemedicin
Danskerne køber massevis af smertestillende medicin i håndkøb. Her får du overblikket over de mange forskellige præparater.
Der findes syv forskellige indholdsstoffer i den smertestillende medicin, man kan købe i håndkøb. KLIK IGENNEM GALLERIET, OG SE HVORDAN DE FORSKELLIGE STOFFER VIRKER, OG HVORNÅR DU SKAL VÆLGE DE FORSKELLIGE PRÆPARATER. Foto: Scanpix
Smertestillende håndkøbsmedicin er en gigantisk industri, og noget de fleste danskere køber og bruger jævnligt. I 2015 blev der solgt mere end 44 millioner døgndoser af smertestillende medicin i håndkøbssalg.
Der findes en række forskellige midler, der kan hjælpe på hovedpine, ondt i maven, ømme led, menstruationssmerter eller andre almindelige smerter. Derfor kan det være svært at vælge de rigtige piller.
De forskellige smertemidler virker forskelligt og kan have forskellige bivirkninger. Bivirkningerne er oftest mindre alvorlige, men kan også være mere alvorlige – især ved et stort forbrug over længere tid. En nyere dansk undersøgelse viser for eksempel en bekymrende sammenhæng mellem visse typer smertestillende håndkøbsmedicin og hjertestop. Så skræmmende at en dansk professor sidste år advarede mod brug af medicinen og foreslog, at det ikke længere skulle kunne købes uden recept.
Faktisk kan for hyppig brug af smertestillende medicin have den stik modsatte effekt af den ønskede. Hvis man tager smertestillende midler mere end 14 dage om måneden, kan de udløse hovedpine eller forstærke en hovedpine, som man måske forsøgte at slippe af med.
Man bør generelt vare varsom med at tage smertestillende medicin uden at konstultere en læge.
Hvad skal man vælge?
Der findes overordnet set syv forskellige indholdsstoffer, der bruges i smertestillende håndkøbsmedicin, der kan købes i håndkøb. Du kan få en gennemgang af de syv forskellige indholdsstoffer i galleriet ovenfor.
Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om brug af smertestillende håndkøbsmedicin
- Husk altid at læse indlægsseddelen, inden du anvender et lægemiddel. Spørg din egen læge eller på apoteket, hvis du er i tvivl om noget af det, der står i indlægsseddelen.
- Anvend aldrig højere dosis end angivet på pakningen, med mindre det er anvist af en læge.
- Anvend lægemidlerne i kortest mulig tid og i lavest mulig dosis – behandling i mere end 3-5 dage bør ske i samråd med læge.
- Kontakt din læge, hvis du oplever bivirkninger eller kraftige smerter af ukendt karakter (dvs. smerter som du ikke har oplevet før eller vedvarende smerter på trods af brug af smertestillende lægemidler, der tidligere har kunnet behandle samme smerter).
- Kontakt din læge, hvis smerterne ikke aftager, eller hvis de forværres inden for få dage.
- Du kan selv indrapportere en bivirkning til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.
- Generelt anbefales det at anvende paracetamol fremfor et NSAID (fx ibuprofen) mod de fleste smertetilstande. Desuden anbefales paracetamol ved feber.
- Man skal være opmærksom på, at hyppig brug af smertestillende håndkøbsmedicin (>10-14 dage/måned) i sig selv kan give eller forværre eksisterende hovedpine.
- Husk, at du kan få faglig rådgivning på apoteket ved køb af håndkøbsmedicin.
- Er du i behandling med andre lægemidler, herunder blodfortyndende lægemidler, bør du søge rådgivning på et apotek eller hos din egen læge, inden du anvender håndkøbsmedicin.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Smertestillende håndkøbsmedicin

Som udgangspunkt bør man helst bruge medicin med paracetamol mod smerter, fordi det er det mildeste stof, der giver de færreste bivirkninger. Hvis det så ikke virker, kan man prøve andre stoffer, og i nogle tilfælde kan det være en mulighed at kombinere forskellige typer smertestillende medicin.
Kilder: Medstat.dk, Sundhedsstyrelsen, Netdoktor.dk.