“Fjabbe”-komiker skifter filet ud med kødfløjte

Overrasket komiker: Forelsket i en mand Komikeren Linda P. har overrasket både fans og sig selv, efter hun har fundet sammen med en mand.

Linda P. var gift med en kvinde, nu er hun kæreste med en mand. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Den 31-årige komiker Linda P., kendt fra blandt andet “Piger på prøveløsladelse”, blev skilt fra sin ekskone for to år siden. Nu har hun igen kastet sig ud i kærligheden, og denne gang er det en mand, der har fået pulsen op hos den kække komiker, fortæller hun til ugebladet Her & Nu.

Og “Du’ til fjabbe”-sangerinden ved godt, at det kan komme som en overraskelse, at hun nu har fundet sammen med en mand. – Selvfølgelig havde jeg selv nogle tanker om det i starten. Måske er 90 procent af mine fans lesbiske, der tænker, “forræder”. Men selvfølgelig forstår folk godt, at kærlighed er kærlighed, siger Linda P. til Her & Nu.

Nyt job

Linda P. har tidligere været gift med Melissa Nicolajsen, men efter to års ægteskab måtte de to kaste håndklædet i ringen. Manden, der nu har vundet komikerens hjerte, hedder Anders Grau, og de to komikere mødtes som kolleger på “Det alt for store Linda P. show”. Efter en tid som medværter begyndte kærligheden at spire, fortæller hun til ugebladet.

Det humoristiske par deler ikke længere arbejdsplads. Anders Grau arbejder nu som radiovært på P3, mens Linda P. er i gang med at skrive på sit nye show, som udkommer til september.

Powered by Labrador CMS