Flere rejser til Grønland

Arkivfoto: Iris/Scanpix
Udgivet Opdateret

Grønlands Rejsebureau har leveret det bedste resultat i selskabets historie

Grønlands Rejsebureau har gennem de seneste tre år leveret solide resultater, og i 2014 kulminerede det med det bedste resultat i selskabet historie.

Selskabet har i 2014 oplevet en markant stigning i kundetilgang. Aktivitets-stigningen ligger på 14 procent, og det skal ses i lyset af, at det grønlandske marked ikke ændrede sig.

Der har været en stor kundetilgang fra offentlige institutioner i Grønland, de nettostyrede virksomheder og ikke mindst fra den offentlige administration.

– Det ser ud til, at kunderne i Grønland er rigtig godt tilfredse med de produkter og ikke mindst den service, Grønlands Rejsebureaus rejsekonsulenter i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat leverer,
siger administrerende direktør Peter Bastrup.

Især på turistområdet har der været vækst: 16 procents vækst hos Grønlands Rejsebureau. Bureauet har satset på turisme i skuldersæsonerne, og det har båret frugt:

– Det interessante og vigtige for turismen i Grønland er, at væksten i 2014 primært ligger i skuldersæsonerne. Det medvirker til at skabe omsætning på hoteller og hos udflugts-udbydere uden for højsæsonen, siger Peter Bastrup.

Grønlands Rejebureau har i høj grad satset på danske turister, men der er også sket en stigning i antallet af køb fra deres engelske og tyske hjemmesider.

Powered by Labrador CMS