Flere skud affyret mod hus

Onsdag efter midnat blev der affyret flere skud mod en ejendom i Vordingborg.

Udgivet Opdateret

Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi oplyser, at der onsdag efter midnat blev affyret flere skud mod en ejendom i Vordingborg.

Politiet betragter skudepisoden med stor alvor.

Skud fra bil

På Aarsleffsgade i Vordingborg blev der affyret flere skud fra en mørklagt, mindre bil, der kørte på vejen. Skudene blev affyret mod en ejendom på vejen, hvor der befandt sig flere personer i.

Det var ikke kun ejendommen, der blev ramt, men også en parkeret bil i nærheden har fået lidt huller.

Ingen individer blev ramt ved skyderiet.

Offentlige skud

Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi har på nuværende tidspunkt ikke noget at sige om motivet for skyderiet, men de ser med stor alvor på sagen.

– Politiet betragter sagen med stor alvor. Det er alvorligt, når der bliver skudt i det offentlige rum, og når det sker mod et hus, hvor der er flere personer til stede, er det ekstra bekymrende. Derfor er vi nu i gang med tekniske undersøgelser og afhøringer på stedet, så omstændighederne kan blive klarlagt, siger Politiinspektør Kim Kliver i en pressemeddelelse fra politiet.

Hjælp politiet

Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi opfordrer borgere, der har set eller hørt noget usædvanligt omkring midnat onsdag til at henvende sig.

Ligeledes hvis man har set en mindre, mørk bil på Aarsleffgade omkring tidspunktet for skudene.

Powered by Labrador CMS