Fra fængsel til catwalk: Lækker fange bliver model

Hans forbryderbillede gjorde ham verdenskendt.

Udgivet Opdateret

Hans forbryderbillede gjorde ham til en internet-sensation og gav ham kælenavnet som “den lækre fange”. To år senere er den blåøjede Jeremy Meeks igen i centrum.

Den 33-årige tidligere forbryder, nu model, kom fik sin debut i New York modeuge mandag. Her gik han nemlig model for Phillipp Plein. Hans debut foregik med stil, for på første række sad kendte som Madonna, Kylie Jenner, Tiffany Trump og Paris Hilton. Det skriver CBS News.

Serieforbryder

Efter showet poserede Meeks sammen med Plein og takkede den tyske designer for den store mulighed.

– Mange tak til Philipp for at tro på mig. I går var fantastisk, skriver Meeks på Instagram.

Meeks – med sin kendte dråbetatovering – blev kendt i 2014, da hans forbryderbillede gik viralt, efter Stockton politi i Californien lagde det op på sin Facebookside. Den daværende 30-årige blev anholdt på grund af våbenbesiddelse og fik over to år i fængsel. Han er tidligere blevet dømt for tyveri i 2002.

Fængsel giver modelkontrakt

Politifotoet skaffede ham en modelkontrakt med Blaze Models, et modelbureau i Santa Monica. Hans agent Gina Rodriguez har tidligere repræsenteret kendte og reality stjerner.

Efter han blev løsladt fra fængslet i marts 2016, takkede han alle for deres støtte og teasede sine følgere på Instagram, at noget stort ville komme til at ske.

Det her er måske kun begyndelsen for Meeks, der virker til at skaffe forbindelser, alt imens han går ned ad catwalken under New Yorks modeuge.

Kendt Vogue redaktør som ven

For på Instagram har Meeks lagt et billede op, hvor han står sammen med den tidligere chefredaktør for Vogue Paris, Carine Roitfeld, efter showet.

– Det var fantastisk at møde dig og dit hold. Jeg ser virkelig frem til at se dig igen, skriver Meeks til billedet.

Få timer senere svarede Roitfeld ved selv at lægge et billede op på Instagram, hvor hun kalder Meeks sin “nye ven”.

Det er stadig ikke offentliggjort, hvad der bliver det næste for Meeks, men fans håber, at hans første store modeshow ikke bilver hans sidste.

Powered by Labrador CMS