Fremgang i omsætningen hos Bang og Olufsen

Ledelsen i B&O kan begynde at smile. Foto: Bang & Olufsen/free
Udgivet Opdateret

Det går fremad for tv- og radioselskabet Bang og Olufsen. Selskabet forventer gang i salget til næste år.

Tv- og radioproducenten Bang og Olufsen kom ud af 2013/14 med et driftsresultat på tre millioner kroner.

Omsætningen blev 2,86 milliarder kroner for hele året. Det resultat forventes at stige fem procent næste år, oplyser B&O i årsregnskabet, der blev offentliggjort onsdag morgen.

Alene i fjerde kvartal lander driftsresultatet på 64 millioner kroner – og det får smilene frem hos ledelsen i selskabet.

– Udviklingen i løbet af kvartalet viste, at den strategiske transformationsindsats og fokuseret investering i innovation begynder at betale sig, siger direktøren for selskabet Tue Mantoni.

– Den stærke produktportefølje og det meget forbedrede forhandlernetværk giver en stærk platform for fremtidig vækst, nu hvor selskabet påbegynder den anden fase i strategien, siger Tue Mantoni i regnskabet.

Powered by Labrador CMS