Gode råd til trætte hjemmeundervisere

Er du presset af hjemmeundervisningen? Her er forskernes råd.

Er hjemmeundervisningen ved at være lidt for meget? Så klik igennem galleriet for at få gode råd til, hvordan du bedst håndterer det.
Er hjemmeundervisningen ved at være lidt for meget? Så klik igennem galleriet for at få gode råd til, hvordan du bedst håndterer det.
Udgivet Opdateret

Bare skolerne åbner efter påske, tænker du måske efter flere dage med hjemmeundervisning.

Det ved vi endnu ikke, om de gør, men uanset hvad har forskerne nogle gode råd til dig, som skal undervise dit barn hjemme. Og de råd kan du faktisk også bruge i lektielæsningen, når alt igen er normaliseret, skriver Videnskab.dk.

Skab en god oplevelse

Lad os starte med børn i de små klasser. De kan ikke lave lektier selv, så hvordan hjælper du dem bedst muligt på begrænset tid?

På TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet har en gruppe forskere undersøgt, hvordan forældre kan støtte deres børn i at blive bedre til at læse.

Artiklen fortsætter under videoen.

De udviklede en intervention med det rammende navn READ. READ bestod i hovedtræk af en læsekuffert, som børn i 2. klasse fik med hjem og skulle bruge til lektielæsning.

I kufferten lå der forskellige læs-let-bøger og gode råd til forældre om, hvordan man får en god læsning med sit barn.

»Hovedbudskabet var, at selv om ens barn er ved at kunne læse selv, så giver det stadig mening, at man læser sammen med dem. Det vigtigste er ikke, at man hele tiden retter, så de læser korrekt. Det vigtigste er, at det er en god oplevelse, og at man har en dialog om det, man læser,« siger professor på Børneforskningscenteret Simon Calmar, som var med til at udvikle og afprøve læseinterventionen.

Tro på dit barn

Simon Calmars forskning viser også, at forældres tro på deres barns evner og på, at barnet kan blive bedre, hænger sammen med, hvordan barnet klarer sig i skolen.

»Forældre, som tænker, at barnet bare ikke har evner for det her med læsning, kommer måske ubevidst til at lave mindre lektier med barnet,« siger han.

Forskning viser, at forældre som har denne lidt mere opgivende holdning, har mere fokus på barnets resultater og ikke på, at barnet gør sig umage og forsøger, så godt det kan.

Og de børn klarer sig faktisk dårligere.

Tilpas niveauet til dit barn

Formålet med læsekufferten var netop at lære forældrene at have fokus på barnets indsats og på at dele en fælles oplevelse af at læse en bog.

Hvis barnet går i stå ved et ord, kan man læse ordet eller måske bare starten af ordet. Så læsningen bliver mere flydende.

»Lærerne og skolen kan selvfølgelig noget andet, og børnene mangler alle deres klassekammerater lige nu, men når man sidder 1:1, kan man hjælpe barnet meget mere og hele tiden lave noget, der passer til ens eget barns niveau,« siger Simon Calmar, der ikke synes, at man skal stresse for meget over det faglige lige nu.

Giv struktur men medbestemmelse

Men hvordan håndterer du så undervisningen, hvis du har større børn?

»Selv om du har børn i større klasser, kan du ikke regne med, at de kan tilrettelægge deres dag selv. Og selv om lærerne i stigende grad strukturerer dagen for også de ældste elever, så er det her en god chance for, at give dem noget ekstra selvbestemmelse. Men rigtig mange har brug for, at forældrene sætter en struktur,« siger professor på Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson fra Aalborg Universitet.

Hun forsker blandt andet i børn og unges motivation og har fundet frem til, at netop følelsen af at bestemme noget og at have indflydelse er en stærk motivationsfaktor for de større børn.

Find ud af, hvad der motiverer dit barn

Tidligere har man tænkt, at motivation er noget, en elev enten har eller ikke har.

Motivation kan være forskelligt fra fag til fag. Nogle er motiverede for dansk og matematik, men ikke for musik og idræt, og for andre er det omvendt.

Men sådan er det faktisk slet ikke, viser Noemi Katznelsons forskning.

»Motivation er ikke noget, der er der på forhånd. Det er ikke noget, man har. Man skal ikke forvente, at ens 7-årige eller 10-årige barn er motiveret for at lære noget nyt. Det er læringssituationen, der skaber motivation,« fortæller Noemi Katznelson.

Motivation er altså dynamisk og kontekstbestemt. Derfor kan ens barn godt være mindre motiveret for skolearbejde nu. Det kan simpelthen skyldes, at de faktorer, som normalt motiverer barnet, er væk.

Klik igennem galleriet ovenover for at få helt konkrete råd til, hvordan du nemmest kommer igennem hjemmundervisningen.

Powered by Labrador CMS