Godstog brager ind i bus og dræber mindst 16

Foto: Google Earth
Udgivet Opdateret

En bus fyldt med 60 personer blev i jernbaneoverskæring ramt af tog. Dødstallet ventes at stige.

Mindst 16 mennesker blev dræbt, da et godstog fredag ramte en fyldt passagerbus i det nordøstlige Mexico.

Yderligere 30 personer er kommet til skade. Myndighederne frygter, at dødstallet vil stige.

Flere af de i alt 60 personer i bussen er fortsat ikke reddet ud efter sammenstødet, oplyser myndighederne i delstaten Nuevo Leon. Blandt de omkomne er to børn.

Ulykken skete ved 18-tiden fredag eftermiddag lokal tid ved togstationen i Camarones, tæt på grænsen til USA. Kollisionen skete, da bussen forsøgte at krydse jernbanesporene.

/ritzau/AFP

Powered by Labrador CMS