Godt nyt for alle Android-ejere - nu sker det

Nu er der godt nyt for alle Android-ejere, som ikke tidligere har måttet "lege med", når iPhones gav særlige tilladelser

Offentliggjort

Apple gør op med en mangeårig begrænsning, når den kommende iOS 26-opdatering senere i år åbner for direkte fildeling mellem iPhones og Android-enheder. 

Sådan skriver MacRumors.com.

Kræver ikke internet

Det sker med indførelsen af den trådløse teknologi Wi-Fi Aware, som muliggør lynhurtige forbindelser mellem enheder - uden behov for internet eller adgang til det samme Wi-Fi-netværk.

Wi-Fi Aware er den officielle industristandard for det, Apple hidtil har håndteret internt med teknologier som AirDrop og AirPlay. 

Første gang

Men hvor disse har været begrænset til Apples egne enheder, gør Wi-Fi Aware det muligt at oprette trådløs forbindelse til for eksempel Android-telefoner, der understøtter den samme teknologi. 

Det betyder, at brugere for første gang får mulighed for at dele filer, billeder og endda skærmindhold direkte mellem iPhone og Android.

Nye funktioner

Teknologien er ikke kun tiltænkt fildeling. 

Den gør det også muligt for app-udviklere at skabe nye funktioner som lokal skærmdeling, medier streaming og samarbejde mellem enheder uden krav om internetforbindelse.

Funktionaliteten afhænger dog af, at både afsender og modtager benytter apps, der er udviklet til at bruge Wi-Fi Aware.

Bukker under for pres

Bag ændringen ligger et klart pres fra EU. 

I henhold til den nye lovgivning i Digital Markets Act er Apple forpligtet til at åbne sine økosystemer for konkurrerende tjenester. 

EU har blandt andet krævet, at Apple skal give adgang til alternativer til AirDrop og AirPlay - og det er netop, hvad Wi-Fi Aware-frameworket muliggør.

 Apple har dog valgt ikke kun at indføre ændringen i Europa, men også at gøre teknologien tilgængelig globalt.

Nu er det ikke kun iPhones, der kan bruge Airplay og Airdrop. Apple er nemlig på vej med nye alternativer, som også når ud til Android-brugere.
Powered by Labrador CMS