Guide: Sådan kan du undgå netsvindel

It-kriminelle tager nye midler i brug i forsøget på at franarre danskerne kort- og kontooplysninger. It-eksperter opfordrer til at tale om it-sikkerhed hjemme.

Udgivet Opdateret

De fleste af os kan godt gennemskue, at der er noget galt, når en “nigeriansk prins” skal bruge hjælp til at frigøre de 19 millioner kroner, han har arvet. Men hvordan kan man undgå netsvindel, når det ikke er lige så åbenlyst?

For de it-kriminelles seneste tiltag er meget værre. Der er nemlig set flere eksempler på pop up-vinduer, på diverse hjemmesider, som påstår, at computeren er i fare og beder brugeren ringe til et nummer.

Og hvor man tidligere fik fat i engelsktalende personer med underlige accenter, kan man nu risikere at ringe op til svindlere, som taler flydende dansk. Det gør det svære at undgå netsvindel, forklarer Henrik Larsen, der er chef for DKCERT (Danish Computer Security Incident Response Team).

– Vi er et tillidsfuldt folk, der regner med, at hvis en person ringer og siger, han er fra min bank, så er den nok god nok, forklarer han.

Gør ikke noget overilet

Men hvordan kan man så undgå netsvindel, der er så veludført? Stod det til Peter Kruse, der er medstifter af sikkerhedsfirmaet CSIS Security, så skulle ingen i første omgang løfte røret og ringe til svindleren.

For hverken bank, myndigheder eller it-virksomheder ville nogensinde kontakte deres kunder på den måde.

– Det er en del af svindlen, at de gør det nemt. “Du skal bare klikke her på mobilen eller ringe på det her nummer, så skal vi nok hjælpe dig”. Jo nemmere det er for dig at hoppe i, desto større er risikoen for, at det lykkes, siger Peter Kruse.

Svindlernes succes afhænger af, om de kan få os bag skærmen til at handle hurtigt – og helst før, vi når at tænke os om. Derfor er blinkende meddelelser om trusler et effektivt middel.

Hvis svindlerne påstår at være bank, antivirus-udbyder, chef eller lignende, skal offeret nemlig helst glemme at tænke over, om de overhovedet nævner det rigtige antivirusprogram? Påstår de at ringe fra Microsoft, og du har Mac?

Stil spørgsmål for at undgå netsvindel

Derfor maner Henrik Larsen til omtanke.

– Hvis du tager telefonen, så stil spørgsmål, til den der ringer. Hvis de påstår, at det er din bank, så spørg, hvor meget der står på din pensionsopsparing. Hvis de påstår, de er din antivirus, så spørg, hvad det er for et abonnement du har – men så skal du også selv vide det, forklarer han.

Og der kan problemet opstå. Mange danskere får nevøen eller naboens søn til at stå for computerens opsætning. De har derfor intet indblik i, hvad deres antivirus hedder eller hvordan de tjekker, om den fungerer, som den skal.

Politiet har svært ved at fange kortsvindlere

Der bliver hvert år svindlet med kreditkort for flere millioner – kun i Danmark. I 2016 alene havde netbutikkerne et tab på 55 millioner kroner fra kortsvindel. Ifølge tal fra Nets er det en stigning på hele 86 procent.

– Det er et stort problem, det er et rigtig stort problem. Dels er det svære sager at efterforske. Dels har vi mange gange svært ved at få de oplysninger, vi skal bruge på de personer, hvis kreditkort er blevet misbrugt, siger politiassistent Torben Heckmann fra afdelingen for Økonomisk Kriminalitet i København.

Stjålne kreditkortoplysninger bliver solgt i stor stil på internettet via en særlig browser kaldet Tor. Og det giver politiet problemer. For det er nemlig sværere at spore både køberen og sælgeren på Tor.

De kriminelle får adgang til oplysningerne via hacking, phishing eller malware. Kreditkortoplysningerne sælges herefter på en kriminel udgave af E-bay på Tor-netværket.

– Vi har over de senere år set, at de kriminelle er blevet mere aktive. De er meget dygtige til at få fat i kortoplysningerne, siger Kaspar Kock Kristensen, der er vicedirektør i Nets med ansvar for at bekæmpe misbrug.

Kilde: TV2

– Det kan måske hjælpe at tage en snak ved middagsbordet og forklare forældregenerationen, hvad de har på computeren, og hvilke påstande de aldrig skal tro på, råder Peter Kruse.

Klik igennem galleriet ovenover for bedre at gennemskue netsvindel.

Kilder: Peter Kruse, Henrik Larsen.

Powered by Labrador CMS