Hængelås afslørede dyster hemmelighed: Ulovligheder fundet i kommunal garage

Politiet søger ejerne af en lang række tyvekoster fundet et mystisk sted.

Udgivet Opdateret

Egentlig skulle man synes, at kommunale garager er til kommunale gøremål. Omvendt, vil det være noget rigtig møg, hvis det viser sig, at én særlig kommunal garage på Ole Rømers Vej i Nykøbing på Mors kun er brugt af kommunefolk.

For ganske nylig blev garagen nemlig åbnet, fordi en opmærksom ansat fra Morsø Kommune undrede sig over en hængelås, der havde skiftet udseende. Inde i garagen lå en stor stak af alverdens ting og sager, der ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er tyvekoster.

Politiet oplyser til Newsbreak.dk, at man gerne ser, at personer, der synes at mangle noget af det på billedet over artiklen, henvender sig på telefonnummer 114, så sagen kan opklares.

Specielt værktøj

Der er især tale om en lang række særligt værktøj, skriver Nordjyske.dk. Netop det håber politiet, at nogle kan kende, for der er tale om en del meget specielt værktøj til brug i byggebranchen. Af øvrige effekter kan nævnes en bådmotor, legetøjskøer og en taske med fyrværkeri.

Ingen af de ansatte i kommunen, der umiddelbart bruger garagen, havde en nøgle til den nye hængelås, så den blev klippet op af politiet, og betjentene, som undersøgte garagen, fandt flere effekter, der kan lede dem på sporet af de, der har brugt garagen ud over dens primære formål.

Powered by Labrador CMS