Håndgranater fundet midt i byen

Politiet har afspærret et større område i København.

Området Trianglen(Østerbrogade er lige nu afspærret på grund af fundet af to gamle håndgranater. Foto: Google Maps.
Udgivet Opdateret

Opdatering:

Der er blevet fundet to gamle håndgranater i Sortedam Dossering og Østerbrogade i København, oplyser vagthavende ved Københavns Politi til Ritzau.

– Håndgranaterne er fundet i vandet af to, der var ude at sejle i cykelbåd. De ser funktionsduelige ud, så derfor har vi tilkaldt EOD, siger vagthavende ved Københavns Politi Kristian Aaskov til Ritzau.

Området er afspærret, og Ammunitionsrydningstjenesten (EOD) er tilkaldt.

– Det er området Trianglen/Østerbrogade, siger Kristian Aaskov, vagthavende hos Københavns Politi til Newsbreak.dk.

Han oplyser endvidere, at politiet regner med at være færdige på stedet mellem klokken 20.15 og 20.45.

 

Powered by Labrador CMS